Godmorgen! Kort før Donald Trumps deadline til Vladimir Putin udløber i denne uge, skal USAs særlige udsending til Moskva. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Milliardregning til Forsvaret udebliver: Statskassen skovler penge ind.
Kommunist blev sat til at lave vigtig vurdering af ny bog om Sovjetunionen: »Et åbenlyst problem,« mener forfatter.
Kritisk sikkerhedsbrist eller bare forældet? FE lukker ned for central overvågning - og vil ikke uddybe hvorfor.
Pelle Dragsted vil sælge »nordisk socialisme« i Trumps USA. Men spørgsmålet er, om amerikanerne vil købe det.
Justitsminister har fået nok af »veganeraktivister«, der »chikanerer« lokale slagtere: »Helt ude af proportioner«.
Dagens vigtige: Forud for vigtigt besøg, er fronterne trukket op

En vigtig deadline nærmer sig:
Donald Trump har truet Vladimir Putin med økonomiske sanktioner, hvis han ikke stopper krigen i Ukraine i denne uge.
Alt i mens ventes USAs officielle fredsudsending og Trumps golfmakker, Steve Witkoff, at lande i Rusland enten i dag eller i morgen.
Fronterne mellem de to præsidenter i dén grad trukket op, og selv de russiske medier forstår, at det er alvor:
I Putins yndlingsavis advarer den politiske kommentator Mikhail Rostovskij læserne om, at en konfrontation kan få mærkbare konsekvenser.
»Vi i Rusland bør alle forberede os på en kraftig omvæltning, for en sikkerheds skyld,« skrev den indflydelsesrige skribent tidligere på ugen.
To anonyme kilder har ifølge Bloomberg fortalt, at Kreml overvejer en pause i luftangreb med droner og missiler for at afværge Trumps trussel.
Det er dog ikke det samme som, at Rusland vil stoppe krigen, skriver Bloomberg på baggrund af kilder med kensskab til sagen. Slet ikke.
Det er endnu uvist, hvad Donald Trump helt præcist har tænkt sig at gøre, hvis tidsfristen bliver overskredet, og der ikke er en våbenhvile inden weekenden.
I går talte den amerikanske præsident i telefon med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Her kom det ifølge en højtstående ukrainsk embedsmand frem, at det var på Kremls opfordring, at Witkoff drager til Moskva, skriver mediet Axios.
En anden ukrainsk kilde siger til mediet, at Zelenskyj og Trump talte om muligheden for at lægge økonomisk pres på Putin ved at gå efter Ruslands olieeksport til Indien, Kina og andre lande.
Dagens Pilestræde
Den nyvalgte grønlandske selvstyreregering kigger ned i en statskasse med et hul og underskuddet ser ud til kun at vokse de kommende år.
Står landet over for en økonomisk krise? Og hvordan påvirker det grønlændernes ønske om selvstændighed?
Gæst: Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent
Vært: Anne Sofie Allarp
Fik du læst?
Sundhed | Der er mange gode grunde til at gå en tur, og nu viser et nyt studie, at selv daglig gang kan reducere risikoen for kognitiv tilbagegang. I et interview til Berlingskes Marie-Louise Tønder kalder en overlæge det for »rigtig imponerende«.
Nye virkelighed | Juli var Trumps måned, men august begynder med en helt anden virkelighed. Følg med, når økonomiredaktør Ulrik Bie beskriver, hvordan USA er gået fra »triumf til turbulens«.
Liste | En »bekymrende« tendens vokser på danske gymnasier. Nogle steder giver ekstra høje årskarakterer. Hvilke kan du se i Kristoffer Kræn Sørensens artikel her.
God dag!