Ukraine indkalder Kina til samtale efter tilfangetagelse af to kinesiske soldater: »Foruroligende«, siger USA

Her er alt, hvad du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Ukraine har for første gang under krigen fanget to kinesiske soldater på fronten. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Mens andre nationer ramt af straftold holder hestene i stalden, slår Kina hårdt igen – og det er meningen, siger flere eksperter.

  2. Da Joe Biden lignede en mand, der var for gammel til at være præsident, blev sandheden holdt nede. Nu udkommer hele fire bøger om, hvor skidt det stod til.

  3. Ministerstorm mod Lars Aagaard løjede af i sidste øjeblik. Nu overvejer oppositionen en sidste mulighed.

  4. Nye tal viser, at der aldrig er blevet udskrevet så meget testosteron til mænd som i dag. Det er ved at tage overhånd, lyder advarslen nu.

  5. Bent Jensen, der har skabt milliardkoncernen Linak og er én af Danmarks rigeste, er mildest talt rystet over omfanget af Trumps toldkrig.

Dagens vigtige: Det kan ende med at afmontere hele Kinas fortælling

Det er langtfra nyt, at krigere fra andre lande deltager i kampene på fronten i Ukraine og i Rusland. Og der har også tidligere været meldinger om, at kinesere på egen hånd har deltaget i krigen på russisk side.

Men det er første gang, at vi hører, at Ukraine rent faktisk fanger kinesiske soldater på fronten i Ukraine, og det er »langt mere alvorligt« end hidtil, siger Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg.

For nu bliver Kina nødt til at forholde sig til problemet – der er ingen vej udenom.

Nyheden blev lanceret på Volodymyr Zelenskyjs sociale medier tirsdag eftermiddag, hvor præsidenten delte en video af, hvad der menes at være en af de to tilfangetagne kinesiske soldater (se den i toppen af artiklen.)

»Vi har oplysninger om, at der er mange flere kinesiske statsborgere i besættelsesmagtens enheder end blot disse to,« skrev han blandt andet og tilføjede, at hele efterretningsapparatet og de væbnede styrker var aktiveret for at komme til bunds i sagen.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, skrev kort efter Zelenskyjs melding, at han »på det kraftigste« fordømmer, at Rusland har involveret kinesiske statsborgere i dets angrebskrig mod Ukraine. 

Han har nu indkaldt Kinas chargé d'affaires til samtale i Ukraines udenrigsministerium, lød det videre.

Sent tirsdag aften dansk tid reagerede USA så: Det er »foruroligende«, at to kinesiske statsborgere er blevet fanget i Ukraine, sagde talspersonen for udenrigsministeriet.

Det springende punkt i sagen bliver, om Kommunistpartiet i Beijing har været vidende om, at kinesere har kæmpet for Rusland, eller om de sågar er sendt afsted af den kinesiske regering eller militæret, forklarer Berlingskes korrespondent.

»Hvis det viser sig at være et af disse to scenarier, så afmonterer det Kinas fortælling fuldstændig,« siger Alexander Sjöberg.

Han finder det dog meget usandsynligt, at de kinesiske soldater er blevet sendt afsted af det officielle Kina. For gennem hele krigen har kineserne stået fast på ét særligt princip: De nægter at involvere sig med våben og soldater.

De ønsker »fred« i Ukraine, siger de, selvom de støtter russerne med dronedele og et voksende økonomisk samarbejde.

»Kinas fortælling er, at det er Vesten og de vestlige lande, der er krigeriske og ikke Kina selv,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at man internt i Kina kommer til at udføre en art damage control, og at man vil forsøge at dysse det her ned.«

Dagens »Pilestræde«

Under ransagninger af Henrik Sass Larsens hjem har politiet, udover tusindvis af billeder og videoer med overgreb på børn, også fundet en såkaldt »børnesexdukke«.

Siden 2022 har det været ulovligt at være i besiddelse af sådan en, og det kan straffes med op til 1 års fængsel. Men den lov er en dårlig ide, mener forsker i pædofili Karen Munk. Den er nemlig ikke baseret på viden, men derimod på væmmelse - og taberne er de pædofile, som i forvejen er dybt stigmatiserede.

Men er det ikke en pris, vi skal være villige til at betale for at beskytte vores børn?

Dagens gæst er Karen Munk, forsker i pædofili. Lyt med her.

Podcast

Derfor skal børnesexdukker være lovlige

Under ransagninger af Henrik Sass Larsens hjem, har politiet fundet tusindvis af billeder og videoer med overgreb på børn. Den historie kunne Berlingske afsløre i slutningen af marts. Noget andet de fandt var en såkaldt “børnesexdukke”.  Siden 2022 har det været ulovligt at være i besiddelse af sådan en og det kan straffes med op til 1 års fængsel. Men den lov er en dårlig ide, mener forsker i pædofili Karen Munk. Loven er nemlig ikke baseret på viden, men derimod på væmmelse - og taberne er de pædofile, som i forvejen er dybt stigmatiserede. Men er det ikke en pris, vi skal være villige til at betale for at beskytte vores børn? Gæst: Karen Munk, forkser i pædofili Vært: Anne Sofie Allarp

Fik du læst?

  • Analyse | Donald Trump kaster hele verden ud i toldkrig, og han taler om Grønland, men ingen bremser ham. Det er kun vælgerne, der kan sætte foden ned.

  • Sundhed | Anne Seidelin begyndte på testosteron sidste år – nu har hun et budskab til andre kvinder.

  • Analyse | Friedrich Merz virkede som manden, der både kunne turbo-opruste Tyskland og forsvare os mod Trump og Putin. Nu begår han brøler på brøler.