Godmorgen! Donald Trump er stærkt utilfreds med NATO, efter en række allierede lande har afvist hans krav. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Erhvervsprofiler med S-fortid tier om formueskat.

  2. MAGA støtter krigen mod Iran. Men Trumps bevægelse er på vej i graven, skriver korrespondent.

  3. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ville stramme reglerne for bankers gældsinddrivelse – men fulgte ikke op.

  4. Jan E. Jørgensen i hårdt angreb på »uansvarlig« Løkke.

  5. Dansk Oscar-vinder får massiv kritik af Putin-modstandere.

Dagens vigtige: Trump er »skuffet« over NATO

»Vi har ikke brug for dem, men de burde have været der,« sagde Trump i aftes om NATO-landene.
»Vi har ikke brug for dem, men de burde have været der,« sagde Trump i aftes om NATO-landene. Foto: Yuri Gripas/EPA/Ritzau Scanpix

USAs præsident, Donald Trump, vil overveje at gentænke USAs medlemskab af NATO.

Under et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag blev han spurgt, hvorvidt han »gentænker« medlemskabet af den transatlantiske forsvarsalliance.

»Jeg er skuffet over NATO. Vi brugte milliarder på NATO over årene, og når de ikke hjælper os, så det er helt sikkert noget, vi skal tænke over,« lød svaret.

»Jeg har ikke brug for Kongressen til den beslutning, som du nok ved. Jeg kan tage den beslutning selv.«

Trump sagde videre, at han ikke »i øjeblikket planlægger« at forlade NATO, men:

»Jeg er ikke tilfreds med det.«

Årsagen til utilfredsheden er, at en række NATO-lande har afvist Trumps krav om at involvere sig i krigen mod Iran – og hjælpe USA med at genåbne det strategisk vigtige olieknudepunkt Hormuzstrædet.

En »meget tåbelig fejl«, lod den amerikanske præsident forstå.

»Det her var en stor test, for vi har ikke brug for dem, men de burde have været der,« sagde han.

Lindsey Graham, republikansk senator og Trumps tætte allierede, skrev på X, at de to har drøftet den europæiske modvilje mod at gå ind i konflikten.

»Jeg har aldrig hørt ham så vred i mit liv. Jeg deler den vrede i betragtning af, hvad der står på spil,« skrev han.

Dagens Pilestræde

I podcaststudiet skænkes der dansk drikkevand, mens det diskuteres, hvorfor det borgerlige drikkevand er så forplumret?

Venstrefløjen kræver forbud og akutte handlinger for at redde vandet fra hanerne. Det sætter spot på især Venstres forhold til landbruget og blotlægger en af partiets største udfordringer.

Dagens gæster er Berlingskes politiske redaktør, Chris Kjær Jessen, journalist Emil Bo Rask og erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen.

Lyt med her.

Pilestræde

Vi skænker dansk drikkevand i glassene i studiet og diskuterer, hvorfor det borgerlige drikkevand er så forplumret? Venstrefløjen kræver forbud og akutte handlinger for at redde det vand, der kommer ud af vores haner. Det har sat fokus på især Venstres forhold til landbruget og blotlagt en af partiets største udfordringer.  Gæster: Berlingskes politiske redaktør Chris Kjær Jessen, journalist Emil Bo Rask og erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen Vært: Jacob Rosenkrands

Fik du læst?

  • Sundhed |Danskerne overser noget vigtigt, mener overlæge – og fortæller, hvordan du undgår blodpropper og hjertestop.

  • Sundhed | Demensforsker møder mange myter. Nu kommer han med opråb.

  • USA | Kritikere sammenligner krigen mod Iran med en af militærhistoriens store katastrofer, og det rummer en vigtig lektion, skriver Poul Høi.

God dag!