Socialdemokrat med heftig kritik af kønsopdelt svømning: »Kommunalt finansieret harampoliti«
Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Kønsopdelt svømning i København møder hård kritik på Rådhuset. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Inger Støjberg frygter især én ting, hvis Mette Frederiksen danner ny regering: Det handler om, hvem der kan få et dansk pas.
Millioner fra pensionsformand redder udskældte energichefer fra konkurs.
Jonas Vingegaard kører sejrssikkert gennem Italien, mens kritikken har haglet ned over ham.
Det grønne område Arsenaløen har længe ligget skjult. Nu skal det tiltrække flere københavnere.
Tony Blair kommer med sønderlemmende og »højst usædvanlig« kritik af sit gamle parti.

Sidste år strammede regeringen reglerne.
Men kønsopdelt svømning er stadig en praksis, som finder sted i København – med finansiering af skattekroner.
Foreningen SheZone afholder kønsopdelt svømning, målrettet piger og kvinder med muslimsk baggrund, og støttes aktivt af Københavns Kommune med 250.000 kroner om året.
Det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Kasper Stisen kalder finansieringen en »skandale« og kræver det stoppet.
»I mine øjne ligner det et kommunalt finansieret harampoliti,« siger han til Berlingske.
SheZone har fået økonomisk støtte fra Københavns Kommune siden 2012. Senest i 2024 vedtog et politisk flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF at tildele midlerne til SheZone i 2025-2027.
Sidste år strammede regeringen reglerne for kønsopdelt svømning, og de nye stramninger trådte i kraft ved årsskiftet.
Konkret fastslår retningslinjerne, at kvinder og mænd skal have »lige adgang« til svømmehaller landet over. Det betyder, at der godt kan afholdes et svømmehold, hvor kun kvinder er i vandet – men at man ikke kan forbyde mænd at opholde sig på bassinkanten samtidig.
Men de kønsopdelte svømmehold afholdes uden for den offentlige åbningstid, hvor der derfor hverken er adgang for udefrakommende mænd eller kvinder. Derfor er det kønsopdelte svømmehold ikke i strid med reglerne, lyder logikken fra Københavns Kommune – fordi begge køn nægtes adgang.
I et skriftligt svar fra kultur- og fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (R) lyder det, at i ingen af de tilfælde, hvor Københavns Kommune giver støtte, er det med »afsæt i bestemte værdier eller livssyn«.
Fokus er derimod »at sikre bred deltagelse i idrætslivet, et effektivt tilsyn, når reglerne ikke overholdes og derudover ikke at styre de enkelte aktivitetsformer, når reglerne overholdes«.
SheZone er blevet forelagt kritikken, men har ikke ønsket at medvirke i Berlingskes artikel.
Sommerens studenter er den første »ai-generation«, som i hele deres gymnasietid har kunnet gøre brug af kunstig intelligens i undervisningen. Det har fået både lærere og politikere til at råbe vagt i gevær – for spørgsmålet er, hvad de unge egentlig ved og selv har lært.
Gæster er journalist Kristoffer Kræn Sørensen og Søren Jacobsen Damm, Berlingskes gastronomiredaktør og lederskribent.
Trump | Først var han general, så blev han CIA-direktør. Nu har han et råd til et Trump-forskrækket Europa.
Topscorer | Aktiemarkedet er braget op. På to måneder har disse pensionsopsparere fået mere end et års afkast.
Tilskud | Nyt studie viser, at et simpelt kosttilskud kan hjælpe med at holde kiloene væk efter en slankekur.
God dag!