Godmorgen! En ny måling viser et rødt flertal og fremgang til Mette Frederiksen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
De blå har i årtier tabt kampen om folkeskolen. Nu vil LA ændre den markant med »borgerlig« skolepolitik
Dansk børskæmpe trækker sig fra alle planlagte arrangementer med Noma
Han ved, hvad der optager danske unge til folketingsvalg. I år er han overrasket over et markant skifte
Optagelser fra dansk moské afslører Iran-hyldest: »Uden tvivl har dette tab været et af de største«
MAGA-trekløveret er fortid: Trump i krise efter særvalg
Dagens vigtige: Ny måling spår rødt flertal – men regeringsforudsigelse er stadig som »at spille på væddeløbsheste«.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet stormer frem i Berlingskes nye meningsmåling, der er foretaget af Verian.
Statsministerens parti står i meningsmålingen til at få 23,7 procent af stemmerne. En fremgang på knap to procentpoint fra Verian-målingen i sidste uge.
Og ikke nok med socialdemokratisk fremgang. Rød blok står ovenikøbet til at opnå 90 mandater.
»Det er den første måling, der giver rent rødt flertal, og den giver Mette Frederiksen optimale manøvremuligheder,« siger Thomas Juul-Dam, der er tidligere toprådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Ud over at målingen nok vil give anledning til panderynker i blå blok – der i samme måling samlet set står til at få blot 76 mandater – kan den også have afgørende betydning for Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.
Hidtil er udenrigsministeren vidt og bredt blevet spået at indtage rollen som valgets kongemager. Ham, der sidder på de afgørende mandater, når regeringen skal dannes. Men ikke i denne måling.
Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, er overrasket over resultatet af målingen, da den kommer i kølvandet på en stor forvirring om Socialdemokratiets formueskat.
»Det må få de røde alarmklokker til at ringe i blå blok,« skriver Tom Jensen og fortsætter:
»Uanset hvor dårligt Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har præsteret især i valgkampens seneste uge, er der tilsyneladende ikke noget blåt vælgergennembrud.«
Men selvom målingen giver udsigt til et rødt flertal, fremhæver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, at det stadig er meget svært at forudsige, hvordan en fremtidig regering vil komme til at se ud.
Han sammenligner det med »at spille på væddeløbsheste«.
»På forhånd har en række partier tegnet røde linjer og bekendtgjort, hvad de vil, og især hvad de ikke vil,« forklarer Bent Winther.
Dermed er der en række regeringskonstellationer, der er svære at se for sig, hvis alle partiledere agter at holde deres ord.
Men som Bent Winther bemærker, er det ikke utænkeligt, at nogle partiledere skifter mening, når først stemmerne er talt op.
Dagens Pilestræde
Pilestræde handler i dag om blå kluddermor. Altså de mange krav og bindinger, de borgerlige har lagt på hinanden, når det gælder, hvem der skal være statsminister i tilfælde af et blåt flertal.
Dækker det over gensidig mistillid blandt de blå? Er et borgerligt alternativ til Mette Frederiksen stadig muligt – eller er det en illusion?
Gæsterne er politisk korrespondent Kasper Løvkvist, kommentator og lederskribent Amalie Lyhne og Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
Fik du læst?
Død | Børnene er mere syge og dør, siger rapport. Men »politisk korrekthed står i vejen for sund fornuft«
Ikke-død| Døden er aflyst. Bare spørg Demi Moore
Droner | Først var det kviktest. Nu har Kongens magtfulde ven fra Frømandskorpset skrevet kontrakt på langtrækkende ukrainske droner
God dag!




