Godmorgen! Det er nu mere end 24 timer siden, at Donald Trumps toldkrig fik et ordentligt hofteskud. Torsdag aften dansk tid kom der pludselig et plaster på såret - spørgsmålet er, hvor længe det holder.

Men først dagens andre overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier

Dagens vigtige: Kæmpe kaos i Trumps toldkrig

Vinden i Donald Trumps toldkrig skifter virkelig hurtigt.

Indenfor ét døgn er præsidentens høje toldsatser på store dele af verden både blevet erklæret ugyldige og derefter genopstået.

Nu er spørgsmålet, hvor længe toldsatserne består.

For først underkendte den føderale handelsret onsdag mange af de toldsatser, som Donald Trump havde pålagt andre lande.

Men torsdag aften dansk tid kom tolden pludselig tilbage, idet den føderale appeldomstol lod toldsatserne bestå – dog midlertidigt indtil videre, mens retten behandler sagen.

Den pludselige kovending kom bag på næsten alt og alle, for Trump-administrationen havde kort tid inden sagt, at den havde et helt andet træk i ærmet.

I en juridisk indsigelse stod der sort på hvidt, at Trump-administrationen fredag – altså først i dag – havde tænkt sig at gå til den amerikanske højesteret og bede om at få sat toldblokaden på pause for at »undgå uoprettelige skader på den nationale sikkerhed og økonomien«.

På et pressemøde torsdag bekræftede pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, hensigten:

»Højesteret må sætte en stopper for det her,« sagde hun på et pressemøde ifølge CNBC.

På talerstolen gav Karoline Leavitt udtryk for, at administrationen vil kæmpe for toldsatsernes bevarelse.
På talerstolen gav Karoline Leavitt udtryk for, at administrationen vil kæmpe for toldsatsernes bevarelse. Annabelle Gordon/Reuters/Ritzau Scanpix

Men kort tid efter, hun trådte ned fra talerstolen, kom den føderale appeldomstol – og ikke højesteret – Donald Trump til undsætning.

Det betyder, at præsidenten for nu kan se stort på de ti dage, han ellers fik til at rulle både sin gengældelses- og fentanyltold tilbage.

Parterne har indtil 9. juni til at aflevere deres papirer til retten, hvorefter appeldomstolen efter planen vil behandle sagen.

Uanset hvordan sagen falder ud, vil Trump-administrationen dog finde en måde at indføre tolden på. Det sagde præsidentens handelsrådgiver, Peter Navarro, ifølge The Guardian i kølvandet på de genindførte toldsatser:

»Du kan antage, at selvom vi taber, vil vi gøre det på en anden måde.« 

Fik du læst?