Godmorgen! Folketingsvalget er skudt i gang, og de 12 partiledere har været i den første partilederdebat. Og der var klare vindere og tabere. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Troels Lund Poulsen vil være statsminister. Det er »stort og vigtigt« for blå blok, lyder det fra Berlingskes politiske kommentator

  2. Mette Frederiksen forklarer sin nye formueskat – disse danskere skal punge ud

  3. Dansk Industri med opsigtsvækkende beregning: Mette Frederiksens formueskat vil ramme 850.000 job og koste 16 milliarder om året

  4. Afghanistan angriber Pakistan og melder om dræbte og tilfangetagne

  5. Iranerne venter utålmodigt på, at »onkel Donnie« eller »onkel Bibi« skal bombe dem til frihed, siger aktivist

Dagens vigtige: Tre partiledere skinnede klart igennem

Morten Messerschmidt (DF) ankom til DR for at deltage i partilederdebat torsdag. Ifølge Bent Winther klarede han det godt under debatten.
Morten Messerschmidt (DF) ankom til DR for at deltage i partilederdebat torsdag. Ifølge Bent Winther klarede han det godt under debatten. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den 24. marts 2026 skal vi til valg. 

Det meddelte Mette Frederiksen, da hun udskrev valg fra talerstolen i Folketingssalen torsdag. 

Det betød, at de 12 partiledere skulle krydse klinger i valgkampens første partilederdebat om aftenen.

Kort tid inden meldte Venstre-formanden, Troels Lund Poulsen, sit kandidatur til statsministerposten. Meget tydede på, at debatten kunne blive rødglødende.

De diskuterede alt fra genindførsel af store bededag og en ny formueskat til parlamentarisme.

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, talte partilederne primært til deres egne vælgere. 

»Alligevel var der nogle, der skilte sig ud – både positivt og negativt,« siger Bent Winther, som har udpeget tre gode og tre mindre gode.

De tre, der ifølge Bent Winther klarede sig bedst, var: Lars Løkke Rasmussen (M), Morten Messerschmidt (DF) og Pelle Dragsted (EL). 

Den politiske kommentator bed mærke i, hvordan Moderaternes formand endnu en gang gik til valg på »noget« ikke »nogle«, og at han igen kan blive manden i midten.

»Løkke er valgkampens joker, han har momentum i målingerne, og i denne typer debatter klarer han sig altid godt,« vurderer Bent Winther.

Han fremhæver ligeledes, hvordan Messerschmidt og Dragsted begge formåede at tale rent til deres målgrupper. 

Omvendt klarede Troels Lund Poulsen (V), Mette Frederiksen (S) og Martin Lidegaard (RV) sig mindre godt, mener Bent Winther. 

Han mener, at man ikke kunne mærke Troels Lund Poulsen, og at Venstre-formanden næppe overbeviste »nogen om, at han skal ind i Statsministeriet.«

Samtidig virkede Mette Frederiksen til at ville holde lav profil. 

»Det fik hende til at virke træt og uengageret,« siger Bent Winther, som bemærker, at der under debatten især blev diskuteret socialdemokratiske forslag. 

»Selvom der blev diskuteret fødevarecheck, formueskat og lilleskole, brændte hun ikke for alvor igennem,« siger Bent Winther.

Berlingskes har en politisk liveblog, der kører 24 timer i døgnet. Den kan du finde her.

Du kan ligeledes finde livebloggen »Berlingske kommenterer«, hvor Berlingskes kommentatorer reagerer på alt det, der rører sig i valgkampen.

Dagens Pilestræde

Statsminister Mette Frederiksen har med en knaldhård serv sat valget i gang. 

Socialdemokratiet har en tydelig plan for, hvad valget skal handle om. Andre partier løber derimod rundt som hovedløse høns.

For Berlingskes chefredaktør Tom Jensen er det ingen drømmestart for den borgerlige lejr. Han ser manglende retning og »borgerligt mylderbæ«. 

Dagens gæster er chefredaktør Tom Jensen, kommentator Bent Winther og redaktør Chris Kjær Jessen.

Lyt med her.

Pilestræde

Med en knaldhård serv og en ræverød bold har statsminister Mette Frederiksen sat valget i gang. Socialdemokratiet har tydeligvis en plan for, hvad valget skal handle om, mens andre løber rundt som høns uden hoved. Det er ikke en drømmestart, hvis man som Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, håber på en borgerlig regering. Han beskriver i dagens afsnit, hvordan han sidder tilbage med en fornemmelse af manglende retning og "borgerligt mylderbæ".  Gæster: Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, politisk kommentator Bent Winther og politisk redaktør Chris Kjær Jessen. Vært: Jacob Rosenkrands

Fik du læst?

  • Sammenstød »Det her er et muslimsk kvarter,« lød klagen over den kristne gadeprædikant – nu hyldes betjenten, der satte sig imellem.

  • Trussel | Kort før valgkampen blev sparket i gang, lød alarmen om et forestående angreb mod Nordens infrastruktur. Men nu nedtoner myndighederne.

  • Valgkamp | Følg Berlingske og forstå Danmarks fremtid, som afgøres i valgkampen.

God dag!