Godmorgen! Nye tal fra Dansk Industri viser, at de dygtigste elever i Folkeskolen er blevet dårligere til matematik. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Messerschmidt vender rundt på en tallerken: DF vil ikke længere arbejde for at få Danmark ud af EU
»Kan Donald Trump vinde en krig, når han ikke kan forklare, hvorfor han indledte den?«. Få Poul Høis analyse her.
Tusindvis af fly står stille: »Vi står med den alvorligste krise for luftfarten siden corona«, siger dansk ekspert.
Topdiplomat har arbejdet med atomnedrustning i årevis: Regeringens plan gør ham for alvor bekymret
Han råbte »død over Israel!« og hyldede dræbt iransk leder: Her er de islamiske profiler bag aktion på Nørrebro
Dagens vigtige: Det er et centralt emne i valgkampen. Nu afslører nye tal »en markant advarselslampe« i folkeskolen

Folkeskolen og elevernes trivsel er allerede på valgkampens dagsorden. Nu kan der meget vel komme nyt kul under kedlerne.
De dygtigste elever i folkeskolen bliver nemlig dårligere.
Og det er blandt andet i matematik. Nye tal viser, at karaktergennemsnittet i matematik blandt de 20 procent dygtigste elever lå stabilt omkring 11,4 i årene før coronaen bød på nedlukning og hjemsendelse. I årene efter er karaktergennemsnit faldet til cirka 10,7.
De nye tal er trukket af Dansk Industri. Her kalder man faldet for »et samfundsproblem«.
»Der er langt færre af de dygtigste elever. Det er ikke bare gledet, der er sket noget pludseligt med den faglige dannelse, der er rigtig skidt for vores samfund. Det er en markant advarselslampe, for det bliver hurtigt et samfundsproblem,« siger Mikkel Haarder, der er underdirektør for forskning og uddannelse hos Dansk Industri.
Spørger man Forskningschef og ekspert i Folkeskolen, Andreas Rasch-Christensen, så er folkeskolen i en identitetskrise.
»Folkeskolens formål er faglighed og dannelse. Ikke trivsel. Det skal vi selvfølgelig også fokusere på, men det centrale er i så fald den faglige trivsel. Når fokus bliver for utydeligt, skaber det også nogle forventninger hos forældrene om, at skolen skal handle om alt muligt andet end fagene,« siger han.
Samtidig mener han, at det er »afgørende for folkeskolen«, at nogle elever har mulighed for at blive udfordret, så de bliver rigtig dygtige.
Der har været for lidt fokus på de dygtige elever, det siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske.
»Da vi præsenterede forslaget om Lilleskolen, kom det meget til at handle om trivsel og tryghed, men for mig handler det også om, at der er nogle elever, der knækker koden meget tidligt, men som ikke får den opmærksomhed, der skal til for at blive udfordret.«
Dagens Pilestræde
Socialdemokratiets forslag om formueskat har trukket de politiske fronter op.
Erhvervslivet reagerer med vrede, mens socialdemokraterne ser en fordel i millionærernes modstand.
De danske vælgere står i midten, med begrænset sympati for rigmændene. Men risikerer Mette Frederiksen sit partis troværdighed som økonomisk ansvarlig, hvis formueskatten skader virksomhedernes konkurrenceevne?
Dagens gæster er Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen og politisk kommentator Bent Winther.
Fik du læst?
Krig i Mellemøsten | 24 timer i krigen: En blodåre der kan tørre ud og hackede kameraer i Teheran. Her er dit overblik om dag fire i krigen
Politik | Pludselig blev der hvisket om hans fremtid i krogene på Christiansborg. Nu står »Daddy Vanopslagh« over for et stort dilemma
Udland | Billederne har vakt opsigt på den anden side af Atlanten: I Tyskland kan betjente banke på døren, hvis man fornærmer politikere
God dag!





