Godmorgen! I den amerikanske stat Wyoming afholdes der lige om lidt et topmøde, vi alle bør interessere os for. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Broerne i den russiske Kursk-region sprænges én efter én. Det kan få store konsekvenser for russerne. Og måske for store konsekvenser for ukrainerne.
Bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond fik sønderlemmende kritik af Erhvervsstyrelsen. Alt har ikke været godt nok, men fondens nye formand roser alligevel den omdiskuterede tidligere formand.
Et opsigtsvækkende nyt forslag fra socialdemokrat bliver pandet ned af topadvokaten Jonas Christoffersen, der kalder det »populistisk«.
Efter halvandet års kaos skal hele Folkemødets organisation nu endevendes. Og Søs Marie Serup varsler sit exit fra bestyrelsen.
Da Oprah Winfrey gik på scenen ved Demokraternes konvent, understregede hun et hovedbrud for Vestens politikere. Kattedamen er død, skriver Berlingskes kulturredaktør, Birgitte Borup.
Dagens vigtige: Et møde i det vilde vesten

Der er masser af årsager til at rette øjnene mod USA i øjeblikket, hvor Demokraternes konvent i øjeblikket løber af stablen.
Men har man et boliglån, aktier eller blot den mindste interesse i, hvordan renterne kommer til at udvikle sig, gør man klogt i at rette blikket mod Tetonbjergene i Wyoming.
Det siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie.
»Her er alverdens centralbankfolk samlet i Jackson Hole til det årlige økonomiske symposium. De diskuterer bag hermetisk lukkede døre. Men det er samtidig den scene, som både den amerikanske og den europæiske centralbank før har brugt til at annoncere nye og epokegørende tiltag,« siger Ulrik Bie.
I år bliver det næppe ligeså epokegørende, mener han, men ikke desto mindre holder han skarpt øje med chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell.
»For mon ikke Powell tager bladet fra munden og italesætter en rentenedsættelse i september – efterfulgt af flere i de kommende måneder. Det er, hvad de finansielle markeder forventer,« siger Ulrik Bie.
Powell har ikke endnu løftet sløret for, hvad der i centralbankens øjne skal ske efter september, men hvis de finansielle markeder læser ud af hans ord, at der kommer flere rentenedsættelser i løbet af efteråret og vinteren, kan det få aktierne til at stige.
Og når den amerikanske centralbank justerer renten, får det ofte centralbanker verden over til at følge efter, hvilket med lidt forsinket effekt kan få betydning for renterne i Europa og Danmark.
Fik du læst?
Sundhed | Hun troede, at det ville være »easy peasy«. Men Anne Kirstine Cramons fødsel var et mareridt, der både bragte hende og datterens liv i fare. Nu deler hun sin historie.
Dårligt fjernsyn | Berlingskes madanmelder har sæson efter sæson været stor fan af brødrene Prices madprogram. Nu er det slut.
Sundhed | Det er dyrt at bo i hovedstaden. Her kan du se, hvor meget du i gennemsnit må slippe for en 85 kvadratmeters andelslejlighed i landets kommuner.

Lige nu
Følger vi op på Demokraternes konvent i Chicago, som sluttede med Kamala Harris' tale og accept af nomineringen som præsidentkandidat. Følg med i livebloggen her.
God dag!