Godmorgen! I dag fordeles de socialdemokratiske poster midt i intern strid. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Helle Thorning-Schmidt svarede aldrig i den uvildige undersøgelse af Danmarks tabte krig i Afghanistan. Poul Nyrup havde ikke tid

  2. Kronvidne belaster Pandora i retsopgør mod Kasi-Jesper: »Man ønskede ikke at betale ham penge«

  3. Alle lejligheder kan åbenbart sælges i København. Lort på toilettet viser vanviddet

  4. Hård kritik af manglende tiltag mod konventioner i regeringsgrundlaget: »Regeringen har kapituleret«

  5. Jakob Steen Olsen: Hatten af for Tivoli – men erfaren teatermand kan ikke redde revyen

Dagens vigtige: Vigtige S-poster fordeles

Statsminister Mette Frederiksen har selv forklaret, at ingen af de socialdemokratiske ministre beholder samme område som under SVM-regeringen.
Statsminister Mette Frederiksen har selv forklaret, at ingen af de socialdemokratiske ministre beholder samme område som under SVM-regeringen. Foto: Søren Bidstrup

En fløjkrig er blusset op i Socialdemokratiet, efter at partiets formand, statsminister Mette Frederiksen, i sidste uge fordelte de afgørende ministerposter.

Vrede socialdemokrater har næsten stået i kø med kritik af formanden efter det opsigtsvækkende skifte på finansministerposten.

I dag bliver endnu en væsentlig dag for Socialdemokratiet, når ordførerposterne i Folketinget skal fordeles.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, peger på, at det er særligt spændende, om medlemmerne af Peter Hummelgaards kaffeklub bliver straffet i denne omgang.

»Spørgsmålet er, om der nu falder ro over partiets arvefølge, eller om uroen internt udvikler sig til en opslidende positioneringskrig mellem kaffeklubber og fløje,« siger Bent Winther.

Kaffeklubberne har i årtier været med til at sikre og fordele magtbalancen i folketingsgruppen, men da ministerposterne skulle fordeles, blev Hummelgaards kaffeklub båret frem af Mette Frederiksen. Det fortæller kilder i den socialdemokratiske folketingsgruppe til Berlingske.

Det bliver ifølge Bent Winther også interessant at se, hvem det lykkes at få til at påtage sig ordførerskaberne på udlændingeområdet. For i denne regering er nogle af Socialdemokratiets største ideologer og udlændingestrammere forsvundet fra ministerlisten.

I flere år har den socialdemokratiske fortælling været, at man blev belønnet for at tage de store kampe om udlændingepolitikken, der er udpeget som central for partiet. 

Men som en anonym S-kilde formulerede det i Berlingske forleden:

»Det er åbenbart ikke karrierefremmende i Socialdemokratiet at være udlændingestrammer.« 

Dagens Pilestræde

Den nye regering har mange visioner, den gerne vil føre ud i livet.

Og økonomien bag har fyldt meget i debatten. 

Særligt når det kommer til forslaget om at sløjfe mellemskatten og toptopskatten. For kan det virkelig være rigtigt, at regeringen vil gennemføre skattestigninger for at gennemføre skattelettelser?

Dagens gæster er Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator, og Kalle Kehlet, souschef på Berlingskes politiske redaktion.

Lyt med her.

Pilestræde

Den nye regering har mange visioner, den gerne vil føre ud i livet. Mange vil nok også sige, at det lyder dyrt, og det har været en stor debat, hvor pengene skal komme fra. Særligt når det kommer til forslaget om at sløjfe mellemskatten og toptopskatten. For kan det virkelig være rigtigt, at regeringen vil gennemføre skattestigninger for at gennemføre skattelettelser? Gæster: Thomas Bernt, Berlingskes erhvervskommentator og Kalle Kehlet, souschef på Berlingskes politiske redaktion Vært: Jacob Rosenkrands.

Fik du læst?

God dag!