Godmorgen! Justitsministeren vil slå hårdt ned på kriminelle storfamilier efter ny kortlægning. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Mandag gik retssagen mod Kærshovedgård beboer, der er beskyldt for drab, i gang. Her gav den tiltalte mand den forurettede kvinde skylden for sin egen død, og hans forklaring stemte slet ikke overens med anklagerens vurdering af sagen.

  2. »Absurd« højesteretsdom om, at der kan være tale om en arbejdsskade, hvis du falder og slår dig derhjemme kan føre til mindre hjemmearbejde, advarer arbejdsgivere.

  3. Stadig flere amerikanere har fået nok af Donald Trump og ser derfor mod at starte et nyt liv i Europa. Nu er antallet af pas- og visumanmodninger fra amerikanere steget betydeligt i mange europæiske lande.

  4. Antallet af sommerhuse til salg er på højeste niveau siden foråret 2020. Men antallet vokser ikke lige meget alle steder i landet, viser ny data fordelt på regionerne.

  5. Nyt studie peger på et naturligt mineral, der kan sænke forhøjet blodtryk. Dansk professor opfordrer dog til forsigtighed.

Dagens vigtige: Justitsministeren vil bekæmpe kriminelle klaner med vidtgående indgreb

Vi har nu syn for problemet med de kriminelle klaner, lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Vi har nu syn for problemet med de kriminelle klaner, lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S). Thomas Lekfeldt

Storfamilier, hvor kriminalitet går på tværs af flere generationer, er en betydelig udfordring for de danske myndigheder.

Det fastslår Rigspolitiet, der for første gang nogensinde har lavet en kortlægning af kriminelle klaner i Danmark.

Der findes 35 multikriminelle familier med samlet mange hundrede familiemedlemmer. Og mange af familiemedlemmerne har forbindelse til organiseret kriminalitet, konstaterer kortlægningen.

Samlet set tegner kortlægningen et foruroligende billede, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Berlingske.

Ministeren hæfter sig særligt ved antallet af familiemedlemmer, der er kendt for organiseret kriminalitet og figurerer i politiets register til samme formål.

»Det er et meget alvorligt samfundsproblem,« siger justitsministeren og fortsætter:

»119 af de i alt 636 familiemedlemmer, som er omfattet af opgørelsen, er allerede registreret i politiets banderegister. Det fortæller mig, at der er tale om dybt alvorlig kriminalitet«.

Koncentrationen af de kriminelle familier er størst i Aarhus, Nordsjælland og København.

Problemet kræver nye og vidtgående indgreb ifølge justitsministeren.

»Vi kan nu se, at vi er nødt til at udvide den retspolitiske værktøjskasse, så vi kan bekæmpe den form for organiseret kriminalitet, som er familiebaseret, på samme måde som vi har gjort det med rockerklubberne og indvandrerbanderne,« siger Peter Hummelgaard.

Berlingske har over en længere periode afdækket fænomenet kriminelle klaner i Danmark. 

Få sagen og fænomenet forklaret af én af journalisterne bag historierne, Jens Beck Nielsen, i videoen her

Dagens Pilestræde

Jakob Elkjær var pressechef for fagforeningsbossen Lizette Risgaard i tiden op til, at hun gik af efter anklager om sexchikane.

Nu har han skrevet en ikke-nøgleroman.

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!