Godmorgen! Donald Trump får for en kort stund en pause fra de mange dagsordener, der har gjort ham upopulær. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. En afgørende erkendelse kan bane vej for en ny regering: Den evige jagt på arbejdsudbud kan være nytteløs.

  2. Kulegravning afslører nye detaljer om sabotage ved Bornholm. Nu står sabotører frem.

  3. København vil droppe etnisk krav til fordeling af skoleelever: »Endnu en gang står konventioner i vejen«.

  4. Her er Danmarks farligste motortrafikveje: Strækning i Nordsjælland skiller sig ud.

  5. Markant færre sendes på privathospital trods lange ventelister. 

Dagens vigtige: Problemerne vender tilbage

Donald Trump under middagen lørdag kort inden attentatet. 
Donald Trump under middagen lørdag kort inden attentatet.  Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Pludselig var det ikke krigen i Iran eller benzinpriser, som præsident Donald Trump skulle forholde sig til. 

Lørdag forvandlede den prestigefyldte korrespondentmiddag i Washington, D.C. sig dybt kaotisk, da præsidenten og hans ministre i al hast blev evakueret, efter en person affyrede skud. 

Ingen kom alvorligt til skade – men beskeder, som den anholdte havde sendt til sin familie få minutter inden attentatet, indikerer, at Trump-administrationen var hans mål. 

Efterforskningen tyder ifølge amerikanske medier på, at gerningsmanden var både anti-Trump og antikristen. 

Præsidenten beskrev over for Fox News den formodede gerningsmand – 31-årige Cole Tomas Allen – som en, der havde det svært. Trump kaldte ham både »syg« og »forstyrret«.

Med skyderiet fik Trump ufrivilligt en anledning til at tale om noget andet, skriver USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen med henvisning til præsidentens dårlige meningsmålinger i en analyse

»Det var den gamechanger, Trump havde brug for frem mod midtvejsvalget – men spørgsmålet er, hvor længe det holder.«

Ifølge Jacob Heinel Jensen har chokerende nyheder i USA efterhånden »en lavere holdbarhed end en skrællet avocado på køkkenbordet, fordi tempoet går så hæsblæsende stærkt«.

»Det er det, der er Trumps ulempe. Om 14 dage forsvinder historien om skudepisoden på Washington Hilton fra den konstante nyhedsstrøm. Og så vil amerikanerne atter tale om de ting, der bekymrer dem mest: økonomien, inflationen, benzinpriserne og krigen i Iran,« forudser korrespondenten. 

Dagens Pilestræde

Den ikoniske Irma-pige bliver stadig sat på stribevis af varer i Coop-butikkerne. Men forbindelsen til det hedengangne supermarkeds produkter er tæt på forsvundet, viser Berlingskes research.

Hvorfor er Irma-pigen stadig et godt brand?

Dagens gæster er Tobias Lind Larsen og Lasse Friis, journalister på Berlingske Business samt gastronomiredaktør Søren Jacobsen Damm.

Lyt med her.

Pilestræde

Den ikoniske Irma-pige bliver stadig sat på stribevis af varer i Coop-butikkerne. Men forbindelsen til det hedengangne supermarkeds produkter er tæt på forsvundet, viser Berlingskes research. Eksperter kalder det på grænsen til snyd, mens Coop selv mener, at sortimentet ikke skal være et »museum«. Hvorfor er Irma-pigen stadig et godt brand? Gæster: Tobias Lind Larsen og Lasse Friis, journalister på Berlingske Business samt gastronomiredaktør Søren Jacobsen Damm. Vært: Julie Lindhardt Høimark

Fik du læst?

  • Boliggevinster | Forventningerne til boligpriserne skyder i vejret, især i hovedstadsområdet.

  • Unge borgere | Åreforkalkning starter tidligt. Derfor mener eksperter nu, at flere personer helt ned til 30-årsalderen bør få medicin. 

  • Borgerligt boyband | En ny generation af unge borgerlige mænd har indtaget den politiske scene i velsiddende jakkesæt.

God dag!