Godmorgen! Pludselig sagde Donald Trump, at Vladimir Putin havde lovet at holde pause med angrebene. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Det er blevet et skældsord i USA. Men i virkeligheden redder det Trump.

  2. Kan øget ulighed gøre os rigere? Her er økonomernes overraskende svar.

  3. Amerikansk topdiplomat afslørede opsigtsvækkende uvidenhed. Nu frygter ukrainerne, at Trump falder i Putins fælde.

  4. Nye tal: Hundredvis af kriminelle udlændinge kan blive udvist med regeringens nye forslag.

  5. Søren Frank: 1990erne er genopstået på Østerbro – og hillemænd, hvor det smager!

Dagens vigtige: En mulig våbenhvile i Ukraine

Indbyggere i Kyiv får mad og varme fra et mobilt køkken med en generator, som ukrainske krigsveteraner har etableret, efter at russiske angreb har ført til omfattende strømafbrydelser. 
Indbyggere i Kyiv får mad og varme fra et mobilt køkken med en generator, som ukrainske krigsveteraner har etableret, efter at russiske angreb har ført til omfattende strømafbrydelser.  Foto: Maxym Marusenko/EPA/Ritzau Scanpix

Torsdag aften dansk tid kom den amerikanske præsident, Donald Trump, med en  tilsyneladende positiv melding under et kabinetsmøde. 

For i Ukraine har millioner af mennesker frosset i mørket de seneste uger på grund af russernes vedvarende angreb på landets energiinfrastruktur. 

Donald Trump hævdede at have talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som skulle være gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge på grund af det kolde vintervejr. 

Ud på aftenen var der tvivl om, hvorvidt det nu også var rigtigt. For dels havde den russiske udenrigsminister ganske kort tid inden afvist en våbenhvile, og fra Financial Times' chefkorrespondent i Kyiv lød det, at ukrainerne ikke havde hørt noget om en våbenhvile, ud over fra Trumps mund. 

Og våbenhviler kræver jo som regel, at begge parter er med på dem. 

Men Volodymyr Zelenskyj, den ukrainske præsident, gik efter et par timer  på X og takkede Trump.

»En vigtig udtalelse fra den amerikanske præsident om muligheden for at sørge for sikkerhed for Kyiv og andre ukrainske byer under denne ekstreme vinterperiode. Strømforsyning er et af livets fundamenter,« skrev den ukrainske præsident, som uddybede, at våbenhvile også blev diskuteret i de nylige trilaterale forhandlinger i De Forenede Arabiske Emirater. 

Ifølge Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, er der da også udefra set sket fremskridt i fredsforhandlingerne, baseret på udtalelser fra både Trump og Zelenskyj samt russernes anderledes tilgang under møderne i weekenden. 

»Men de mest følsomme emner er stadig uløste,« udtaler Andrij Sybiha, Ukraines udenrigsminister, forud for de kommende møder på søndag. 

Navnlig spørgsmålet om Donetsk-regionen, som Rusland kræver, at Ukraine skal rømme og afgive. 

»Og her er ikke udsigt til noget gennembrud,« skriver Simon Kruse i sin analyse. 

Imens lover vejrudsigten for Kyiv temperaturer ned til 20 graders frost i weekenden. 

Dagens Pilestræde

Den spektakulære retssag mellem den prisvindende succesforfatter Sara Omar og filminstruktøren Manyar Parwani har fået stor offentlig opmærksomhed.

Den handler egentlig om rettighederne til en dokumentar, men endnu mere om troværdighed. Og om forholdet mellem sandhed og løgn.

I Pilestræde fortæller Berlingskes litteraturredaktør, Christina Hilstrøm, om den årelange strid og giver en beretning inde fra retssalen.

Lyt med her.

Pilestræde

Den spektakulære retssag mellem den prisvindende succesforfatter Sara Omar og filminstruktøren Manyar Parwani har fået stor offentlig opmærksomhed. Den handler egentlig om rettighederne til en dokumentar, men endnu mere om troværdighed. Og om forholdet mellem sandhed og løgn.  Berlingskes litteraturredaktør fortæller om den årelange strid og giver en beretning inde fra retssalen.  Gæst: Christina Hilstrøm, litteraturredaktør på Berlingske Vært: Julie Lindhardt Høimark

Fik du læst?

God dag!

Prøv Berlingskes nye lydpakke. Tre af vores bedste og mest aktuelle artikler udvalgt hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Tidligere FE-chef Lars Findsen hævder at have brugt Berlingske-journalist til at stoppe en kritisk bog, Venstre vil hæve beløb for hjemsendelse af syrere efter rekordår, og danske økonomer forklarer, hvordan økonomisk ulighed både kan være medicin og gift for væksten. Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske.  Vært: Pierre Collignon Oplæser: Caroline Toft Baunkjær Producer: Caroline Toft Baunkjær og Ida Hasgaard Røntorp