Godmorgen! I dag får Donald Trump besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. De skal drøfte, hvordan de kan tvinge Putin til forhandlingsbordet. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. En lækket Ørsted-undersøgelse blandt 6.600 ansatte afslører »dyb utilfredshed« med topledelsen.

  2. Direktør John Hansen stævner TV 2 for injurier og bagvaskelse efter nyt »Operation X«-program.

  3. Europa har fem år til at gøre sig klar til krise og krig. Hvis landene ikke leverer nu, er målet om et forsvarsparat Europa i 2030 allerede dødt, skriver Europa-korrespondent Julie Schneider i en analyse.

  4. En kampagne ved navn Stem Palæstina får opbakning fra en lang række kandidater til kommunalvalget i København. Borgmester kalder kampagnen for »dybt usmagelig«.

  5. Sygeplejersker, socialrådgivere og medarbejdere i SKAT oplever voldsom chikane: »Man føler, at man går på arbejde med livet som indsats«.

Dagens vigtige: Skæbnesvangert møde mellem Trump og Zelenskyj

Der venter et skæbnesvangert møde mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj i dag.
Der venter et skæbnesvangert møde mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj i dag. Arkivfoto: Tetiana Dzhafarova Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

I dag venter det skæbnesvangre møde mellem USAs præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. I Washington, D.C. mødes de for at tale om, hvordan de kan tvinge Ruslands krigsførende præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet.

Deres centrale forslag til at stoppe Putins kamplyst er de langtrækkende amerikanske Tomahawk-missiler, som Trump overvejer at lade NATO-lande købe til Ukraine.

Tomahawk-missilerne er en klar opgradering sammenlignet med de missiler, som ukrainerne har i deres arsenal lige nu.

De kan flyve op til 2.500 kilometer – Ukraines nuværende har en rækkevidde på en tiendedel: 250 kilometer – og vil derfor kunne ramme Moskva og andre mål dybt inde i Rusland.

Putin har dog advaret om, at det vil være en betydelig eskalering mellem USA og Rusland, hvis Trump giver grønt lys til, at NATO-lande kan købe missilerne til Ukraine.

Tidligere på ugen sagde Trump, at han ville tale med Putin, inden han besluttede, om Ukraine kan få fingrene i de eftertragtede missiler, og i aftes dansk tid ringede de to præsidenter sammen.

Samtalen var »lang«, »meget produktiv«, og der blev »gjort store fremskridt«, fortalte Trump efter mødet.

Trump og Putin aftalte blandt andet, at de skal mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, i en ukendt, men nær, fremtid, og hvad angår krigen i Ukraine, tror Trump, at »succesen i Mellemøsten vil hjælpe« med at bringe den til ophør.

Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen vil dog være lidt mere bekymret, hvis han var Zelenskyj, fortalte han torsdag aften:

»Siden fiaskoen i Alaska har Trump vist sig fra sin absolut mest kritiske side i forhold til Putin, men nu er det, som om USAs præsident begynder at veje sine ord meget varsomt. Det kan godt signalere, at Trump endnu en gang tør tro på, at Putin er interesseret i fred, og det er aldrig godt for Zelenskyj.«

Det betyder nemlig en mere neutral amerikansk forhandlingsposition over for en russisk præsident, der ikke på noget tidspunkt har vist, at han har et reelt ønske om fred.

Han trækker i stedet bare tiden.

»Zelenskyj skal derfor håbe på, at Putin holder Trump for nar igen,« lyder det fra Berlingskes korrespondent.

Dagens Pilestræde

Emmanuel Macron var engang Europas store midterhåb, men det er svært fortsat at se ham som en europæisk frontfigur. Frankrig er blevet en politisk og økonomisk hovedpine for EU. Hvad kan den franske præsident gøre, og hvor meget påvirker situationen resten af Europa?

Dagens gæst er økonomisk redaktør Ulrik Bie.

Pilestræde

Emmanuel Macron var engang Europas store midterhåb, men med et indenrigspolitisk regeringskaos er det svært fortsat at se ham som en europæisk frontfigur. Frankrig er blevet en politisk og økonomisk hovedpine for EU.  Hvad kan Macron gøre, og hvor meget påvirker situationen resten af Europa?  Gæst: Ulrik Bie, Berlingskes økonomisk redaktør Vært: Anne Sofie Allarp

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!