Godmorgen! I ellevte time vendte Bergur Løkke Rasmussen (M) på en tallerken og erklærede sin støtte til Helsingørs siddende borgmester, Benedikte Kiær. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Alle har øjnene rettet mod København. Internt i Socialdemokratiet bliver der talt om et tab, der kan være mere alvorligt

  2. Et hemmeligt opkald satte gang i rygterne. Nu er kupforsøg i gang i Middelfart

  3. Ny megaregion freder små hospitaler i hovedstaden: »Ingen sygehuse vil blive lukket«

  4. USA styrer mod finansiel katastrofe – mens Europa overrasker positivt

  5. Mødet med den saudiske kronprins afslører Trumps helt store problem

Dagens vigtige: 100 afgørende stemmer

Bergur Løkke Rasmussen (M) støtter alligevel De Konservatives bydronning, Benedikte Kiær, som Helsingørs næste borgmester.
Bergur Løkke Rasmussen (M) støtter alligevel De Konservatives bydronning, Benedikte Kiær, som Helsingørs næste borgmester. Foto: Linda Kastrup

Samtlige 35.901 afgivne kommunale stemmer i Helsingør Kommune skal fintælles i dag, efter omkring 100 konservative stemmer var blevet blandet sammen med de socialdemokratiske.

Kampen så ellers ud til at være afgjort.

Bergur Løkke Rasmussen (M) var kongemager og havde tilkendegivet, at han agtede at støtte den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Thomas Horn, og dermed vælte Helsingørs mangeårige konservative bydronning, Benedikte Kiær.

Små 55 stemmer stod til at koste hende borgmesterkæden, men en bunke stemmer vendte pludselig op og ned på det hele.

Et chartek med 100 stemmesedler, der alle havde kryds ved Det Konservative Folkeparti, var blevet fejlplaceret i Socialdemokratiets bunke.

Ikke langt tid efter fulgte en opdatering på Valg.dk's hjemmeside. 

Tallene viste, at De Konservative nu i stedet stod til ni mandater i kommunen, mens fem gik til Socialdemokratiet.

Et resultat, der tippede magtbalancen og ikke mindst Bergur Løkke Rasmussen, som onsdag eftermiddag erklærede, at han var klar til at flytte sit mandat:

»Vi er i en ny situation med en ny mandatfordeling, og selvfølgelig vil Moderaterne igen prøve at opsøge mest mulig indflydelse med det mandat, vi er blevet givet,« sagde han til TV 2.

Den nye finoptælling begynder kl. 8 i Helsingør Hallen, og man forventer et resultat 5-6 timer senere, fortalte pressefolk Berlingske onsdag.

Dagens Pilestræde

En ordentlig vælgerlussing til Socialdemokratiet blev kommunalvalgets store historie. 

Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, har med egne ord fået noget at »dykke ned i«. 

Med mindre end et år til næste folketingsvalg rejser det spørgsmålet om, hvordan den forsmåede kæmpe vil reagere? 

Gæster: Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Løvkvist, og avisens politiske kommentator, Bent Winther.

Pilestræde

En ordentlig vælgerlussing til Socialdemokratiet blev kommunalvalgets store historie.  Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, har med egne ord fået noget at “dykke ned i”. Med mindre end et år til næste folketingsvalg rejser det spørgsmålet om, hvordan den forsmåede kæmpe vil reagere? Gæster: Kasper Løvkvist, Berlingskes politiske korrespondent og Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator  Vært: Jacob Rosenkrands 

Fik du læst?

God dag!