I dag kigger hele verden mod Washington – her er det bedste fra Berlingske

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Mandag klokken 18 dansk tid indsættes Donald Trump som USAs 47. præsident. Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Godmorgen! I dag indsættes Donald Trump som USAs præsident. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Tre kvindelige israelske gidsler er blevet frigivet i første led i menneskehandel mellem Israel og Hamas. Men faren for ballade lurer stadig lige under overfladen, skriver Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum.

  2. Det kan godt være, at selvstændighed og Trump dikterer dagsordenen i Grønland. Men intet emne vækker flere følelser end spiraler. »Hvorfor kan I ikke sige undskyld,« sådan lød det søndag i tv-debat. Læs Berlingskes nordiske korrespondent Peter Suppli Bensons reportage fra tv-debatten her.

  3. Forsvarets våbenindkøber, FMI, er under hårdt angreb for langsommelighed og fejl. Stemningen er dårlig og præget af en uretfærdighedsfølelse, lyder det fra tillidsmænd. Og politisk nøl med at ændre organisationen, så den bedre kan løse opgaven, gør ondt værre, siger de.

  4. Danske virksomheder holder vejret, når Donald Trump mandag indtræder som USAs 47. præsident. To af de virksomheder, der bliver ramt, har på hver sin måde forberedt sig på, at præsidenten gør alvor af sine trusler om straftold.

  5. De højest lønnede er blevet hårdt ramt på skatten, efter Venstre er gået med i regeringen, mener cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS. Både Venstre og Moderaterne afviser kritikken.

Dagens vigtige: Trump indsættes som præsident

Mandag klokken 18 dansk tid indsættes Donald Trump som præsident i USA. Alex Brandon/AP/Ritzau Scanpix

I dag klokken 18 dansk tid begynder indsættelsen af den kommende præsident Donald Trump, som Berlingske følger tæt hele dagen igennem blandt andet i vores liveblog

Her får du et overblik over analyser, kommentarer og artikler, som du kan læse fra Berlingske om den store begivenhed i dag.

En begivenhed, som Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, kalder det største politiske comeback i verdenshistorien.

»For præcis fire år siden lignede Donald Trump en færdig mand. Vingeskudt forlod han Det Hvide Hus som ingen anden tidligere præsident i historien,« skriver Heinel i sin analyse forud for indsættelsen.

»Nu får hele verden – og særligt Danmark – Trump 2.0-administrationen at mærke, når han vil implementere sin »America First«-doktrin,« lyder det videre fra korrespondenten med henvisning til Trumps Grønlandsudtalelser.

Især udmeldingen om, at Trump ikke vil udelukke at gøre brug af økonomisk magt i spørgsmålet om Grønland, hæfter Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, sig ved på dagen for indsættelsen.

Fordi usikkerheden er stor:

»I dag stiger den danske regering på et tog, ingen ved hvor kører hen,« som den politiske kommentator skriver.

Det handler om hurtigt at få lagt låg på sagen for den danske regering, eller i det mindste at få den lagt ind i nogle rammer for forhandling med USA og Grønland:

»Sker det ikke, vil konflikten forpeste forholdet mellem Danmark og USA i de næste fire år, og det er alvorligt både for regeringen, som får det svært med at fremme sine udenrigspolitiske sager, og for det danske erhvervsliv, ligesom det skaber usikkerhed, at den supermagt, der skulle beskytte os, kræver noget, som Danmark ikke på nogen måde kan levere,« vurderer Bent Winther.

Under indsættelsen af Trump bliver det særligt interessant at følge med i, hvilke dekreter han udsteder.

Trump forventes nemlig at udstede mere end 100 dekreter, der kan forandre USA og verden, og særligt to ord går igen, når såvel toppolitikere i Washington som amerikanske medier beskriver den kommende præsidents strategi.

De mange dekreter skriver Berlingskes journalist Thomas Rohde om. Du kan læse om dem her.

Dagens Pilestræde

Når Donald Trump senere i dag lægger hånden på biblen foran den amerikanske kongres, markerer det ikke blot starten på hans anden præsidentperiode.

Det kan også meget vel være begyndelsen på en udtalt drøm hos USAs nu 47. præsident om at manifestere Trump-navnet som højrefløjens svar på Kennedy-familien.

I dag taler Pilestræde med USA-kender og kulturredaktør på Berlingske Birgitte Borup om, hvordan indsættelsesdagen tegner billedet af de næste fire år med »Make America Great Again« i Det Hvide Hus.

Og én ting er, at Donald Trump er gået fra at være paria til at være politiker, og at han tilmed genindtræder i embedet med et stærkt folkeligt mandat og økonomisk opbakning fra verdens rigeste mænd.

Men kan hans politiske image som »the comeback kid« og »arbejderklassens frelser«, som langt hen ad vejen sikrede ham valgsejren i november, også ende med at blive hans største hovedpine som præsident?

Dagens gæst er Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske. Lyt med her.

Fik du læst?

  • Dine Penge | Ekspert om »svær kunst«: Sådan får du pengene til at strække længst som pensionist.

  • Politik | Ny rapport kortlægger Danmarks afhængighed af Kina. Disse varer kan sende os til tælling på et øjeblik.

  • Vores Liv | 18-årig ser sine forældre som venner og rådgivere. Hun har et særligt råd til andre voksne, der vil have et godt forhold til deres store børn.