Godmorgen! Den længe ventede fangeudveksling mellem Israel og Hamas forventes at finde sted i dag. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. Nye dokumenter afslører »groft omsorgssvigt« på flere københavnske plejehjem.

  2. Israelsk minister ryster på hovedet over europæerne. I et interview med Berlingske afviser Israels viceudenrigsminister, Sharren Haskel, anklagerne om folkemord og ideen om en tostatsløsning.

  3. Chikane, vold og trusler får Mette Frederiksen til at levere dyster advarsel. Vores demokrati er i fare, lyder det fra statsministeren, der vil indføre en særlig beskyttelse af pårørende.

  4. Danmarks største telekoncern, TDC, slår alarm: Slæk på reguleringen – ellers får vi ikke råd til enorme investeringer i sikkerhed.

  5. Hun har talt med over 400 mennesker, der har bedraget deres partner. Nu løfter parterapeut og klinisk sexolog sløret for de typiske årsager til utroskab.

Dagens vigtige: Israelske gidsler ventes frigivet i dag

I dag forventes Hamas at frigive de sidste 48 levende og døde israelske gidsler.
I dag forventes Hamas at frigive de sidste 48 levende og døde israelske gidsler. Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Der bliver travlt ved grænsen mellem Israel og Gazastriben, inden verdensledere fra hele kloden senere i dag samles i Egypten for at diskutere varig fred i Gaza.

Ifølge de seneste meldinger vil frigivelsen af de gidsler, der bliver holdt fanget af Hamas i Gaza, begynde mandag morgen.

20 israelske gidsler imod 2.000 palæstinensiske krigsfanger lyder den formelle aftale.

Derudover skal Hamas ifølge aftalen aflevere 28 dræbte israelske gidsler i kister.

Fangeudvekslingen er et led i den fredsplan med 20 punkter, som Israel og Hamas underskrev i sidste uge på initiativ af USAs præsident, Donald Trump.

Fredsplanen tæller blandt andet en 72 timers våbenhvile, der skal gøre dagens ventede fangeudveksling mulig. Våbenhvilen rinder officielt ud i dag klokken 11 dansk tid.

Planen har potentiale til at blive Trumps største øjeblik som præsident, lyder det i en analyse fra Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen.

Det er »et definerende øjeblik«, og »Trump er potentielt ved at skrive verdenshistorie«, siger korrespondenten.

Han understreger, at det bliver afgørende, om planens næste punkter bliver gennemført, men alt i alt er korrespondentens overordnede dom over Donald Trumps hidtidige fredsmægleri klar:

»Helt nøgternt må man bare sige, at det er godt gået.«

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP. 

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza. 148 af dem er indtil videre vendt hjem i live.

Dagens Pilestræde

Et hemmeligholdt telefonnotat stjal i sidste uge nyhedsbilledet og Folketingets åbning. Forud for afsløringen lå et langt forløb. I 674 dage var notatet mørklagt – overstreget med sort sprittusch. 

Sandheden om en afgørende telefonsamtale om genskabelsen af sms'erne i minksagen blev holdt skjult. Hvem stod bag mørklægningen og hvorfor? 

Dagens gæst er graverchef på Berlingske Michael Lund.

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!