Godmorgen! Tirsdag udspillede et dramatisk opgør sig i Novo Nordisk med en kæmpe udrensning i bestyrelsen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Morten Messerschmidt armerede tirsdag en ny bombe i FE-sagen. Her er, hvad der kom frem, da han vidnede om Lars Findsens sexliv.
Den tvivlsomme forretningsmand Patrick James lånte 75 milliarder dollar, og det endte helt galt. Nu taler alle om risikoen for en ny finanskrise.
De færreste ved, at overvægt snart er den mest udbredte årsag til kræft. Professor kalder det bekymrende.
Hård kritik af demonstration foran Mette Frederiksens privatbolig: »Hvis man vil se svineri i aktion, så se her.«
Graverjournalister har udgivet ny bog med voldsomme påstande om den norske kronprinsesses søn: »Marius og hans venner kan knyttes til nogle af Europas mest berygtede narkobander«.
Dagens vigtige: Magtkamp i Novo Nordisk

Tirsdag blev en stor del af bestyrelsen i Novo Nordisk udskiftet i en højst usædvanlig intern magtkamp i Danmarks mest værdifulde virksomhed.
Ind kommer nu den tidligere mangeårige topchef i selvsamme virksomhed og manden for bordenden af Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, der nu også skal være bestyrelsesformand for Novo Nordisk.
Hans indtræden kommer ikke just uden hård kritik af den tidligere bestyrelse, han nu har overtaget for.
I et interview med Berlingske udtaler Lars Rebien Sørensen, at Novo Nordisk først og fremmest handler om et dynamisk amerikansk marked, der har udviklet sig til at være meget transaktionelt:
»Der er vi nødt til at have en bestyrelse, som står til rådighed for sparring med Novo Nordisks ledelse 24/7. Det har nok været vores hovedanke – at vi har følt et behov for fornyelse i bestyrelsen med nye ansigter og en hurtigere tilgang.«
Lars Rebien Sørensen tilføjer i interviewet med Berlingske, at den tidligere bestyrelse havde »rigtig lange briller på«, men at der i det nuværende marked er behov for en anden tilgang.
For Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, at se er situationen i Novo Nordisks ledelse intet mindre end en fiasko.
»Selvsagt er det altid ejerne, som har det endelige ansvar for at have udpeget den forkerte bestyrelse og dermed den forkerte topchef,« skriver Thomas Bernt Henriksen, der påpeger, at det såmænd er Rebien selv, der har ansvaret.
»Udviklingen i Novo Nordisk er opsigtsvækkende og dramatisk. Der er kun ét godt ord for det. Måske to. Det er, at Novo Nordisk står i en ledelseskrise eller en governance-krise i den forstand, at det er hele ledelsessystemet, som står og vibrerer.«
Dagens Pilestræde
Debattør Julie Grove retter en kontroversiel opfordring til kvinder: Find en mand, der er klogere end dig selv.
Det vil gøre livet nemmere og er ifølge Grove afgørende for den vestlige civilisations overlevelse. En provokation eller et skarpt indspark i debatten?
Dagens gæst er debattør Julie Grove.
Fik du læst?
Parforhold | Da hun fortalte, at hun ikke tændte på ham, »gjorde det sindssygt ondt«. I dag er deres sexliv »bedre end nogensinde før«.
Videnskab | Da havet knækkede Danmark: Historien om natten, der skabte landets næststørste ø.
Parforhold | Den ene vil tale, den anden trækker sig. Psykolog afslører hemmeligheden bag parforholdets »klassiske« konflikt.
God dag!