Godmorgen! 5,4 millioner danskere har fra i dag adgang til forskudsopgørelsen for 2026. Langt fra alt er, som det plejer. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Hidtil ukendte dokumenter: Line Barfod var dybt involveret i kurser, der skulle skole unge i Lenin, Marx og Stalin.

  2. 33-årige Cecilie Ballin bliver forsørget af sin mand. Den rollefordeling ønsker mange sig.

  3. Trumps ego kastede forholdet til Indien i kummefryseren. Nu har fælles modstander forenet dem.

  4. Hold fingrene fra mit fitness: Næste år bliver det markant dyrere – for nogle – at træne.

  5. Hun var den mest beundrede kvinde i verden. Nu er Michelle Obama »complainer in chief«.

Dagens vigtige: Skattelettelser og risiko for skattesmæk

Forskudsopgørelsen for 2026 er klar tirsdag.
Forskudsopgørelsen for 2026 er klar tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I dag kan knap 5,4 millioner danskere for første gang se deres skat for næste år.

Forskudsopgørelsen for 2026 er klar, og den er ikke, som den plejer.

Især unge, ældre og topskatteydere kan forvente ændringer:

  • Fra januar erstattes den nuværende topskat af tre skatter: En ny mellemskat, en ny topskat og en ny top-top-skat.

  • For alle danskere i arbejde hæves beskæftigelsesfradraget fra 12,3 til 12,75 procent – og loftet hæves fra 55.600 kroner til 63.300 kroner.

  • Unge under 18 år skal ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægt.

  • Skattelettelser til seniorer fra fem år før deres folkepensionsalder.

  • Befordringsfradraget udvides til også at omfatte studerende i landets yderkommuner og småøer, der har mere end 12 kilometer mellem hjem og uddannelsessted.

Det kan udløse et skattesmæk.

Dagens Pilestræde

Københavns centrum ændrer karakter.

Hæderkronede butikker viger pladsen for fastfood, tingeltangel og billig sprut. 

Kommunalvalgkampen bugner af overbud, men ingen synes at have et bud på, hvordan udviklingen vendes. Hvem tager ansvar for byens hjerte?

Dagens gæster er to Berlingske-kendinge: Holger Dahl, arkitekturredaktør, og Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør.

Lyt med her.

Pilestræde

I centrum af København lukker den ene hæderkronede, historiske butik efter den anden.  Hvor der før lå delikatesse-, design- og specialforretninger, er de nu erstattet af fastfood-beværtninger, tingeltangel, souvenirsforretninger og barer med billig sprut. Mens kommunalvalgkampen bugner af overbud, synes ingen at have et bud på, hvordan udviklingen i København kan vendes. Gæster: Holger Dahl, kunst- og arkitekturredaktør på Berlingske & Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør på Berlingske  Vært: Anne Sofie Allarp

Fik du læst?

God dag!