Godmorgen! Der bliver travlt på Amalienborg i dag efter gårsdagens folketingsvalg. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Reelt er der kun to muligheder for en ny regering, og begge kræver slugte kameler, vurderer politisk kommentator Bent Winther i sin analyse.

  2. Vælgerne piskede Socialdemokratiet og Venstre, til de var gule og grønne. Og Lars Løkke havnede lige i smørhullet.

  3. Mette Frederiksen gjorde sit kandidatur klart – og talte sig mod de »såkaldt« røde partier.

  4. Lars Løkke blev modtaget som en rockstjerne – lige bag ham drømmer de om statsministerposten.

  5. End ikke en kokainskandale kunne slå Alex Vanopslagh ud af kurs

Dagens vigtige: Kongemageren skal en tur på slottet

Lars Løkke Rasmussen er rørt til tårer, da første exitpoll vises i tv.
Lars Løkke Rasmussen er rørt til tårer, da første exitpoll vises i tv. Foto: Asger Ladefoged

Rød blok vandt tirsdagens folketingsvalg, men uden at kunne danne et flertal. 

Det gør Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne til kongemager. 

Rød blok fik 84 mandater, mens blå blok hentede 77 mandater. Lige i midten erobrer Moderaterne de afgørende 14 mandater, der er afgørende for at kunne sikre et flertal.

Det er endnu for tidligt at konkludere, hvem der skal lede landet de næste fire år. 

For først nu kan et dramatisk spil om magten for alvor begynde. 

Frem mod en ny regeringsdannelse venter et komplekst forløb, som mine kolleger også har beskrevet her.

I dag mødes partilederne traditionen tro til debatten »Dagen derpå« i Publicistklubben, hvor Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er ordstyrer.

Her skal der tales om regeringsdannelse og magtspil, og måske får vi den første indikation på, hvordan en kommende regering kan komme til at se ud.

Alt det skal dog afgøres i en såkaldt »kongerunde«, hvor partilederne meddeler kong Frederik, hvem de mener skal lede forhandlingerne om en ny regering.

Forhandlingslederen er typisk, men ikke nødvendigvis, den samme person, som partierne ønsker som statsminister.

Lars Løkke Rasmussen har selv bragt sig i spil som kongelig undersøger, og med sine afgørende mandater i midten af dansk politik har han gode kort på hånden. 

Men Mette Frederiksen vil som formand for landets største parti formentlig også forsøge at blive kongelig undersøger og senere statsminister for en ny regering. Hun mangler dog et flertal i rød blok for at kunne vide sig sikker på at blive udnævnt.

Alt er således stadig oppe i luften, men formentlig får vi de første konkrete indikationer i løbet af dagen, når de politiske sværdslag for alvor begynder.

Dagens Pilestræde

Socialdemokratiet og Venstre får historisk dårlige valg, og Lars Løkke Rasmussen bliver uundgåelig, når den næste regering skal dannes.

Der er lagt op til en svær omgang mandatmatematik, som vi forsøger at dechifrere i Pilestræde.

Hvad står tilbage som de stærkeste indtryk og første konklusioner fra valgnatten?

Dagens gæster er politisk redaktør Chris Kjær Jessen, politisk kommentator Bent Winther og chefredaktør Tom Jensen.

Lyt med her.

Pilestræde

Socialdemokratiet og Venstre får historisk dårlige valg, og Lars Løkke Rasmussen bliver uundgåelig, når den næste regering skal dannes. Der er lagt op til en svær omgang mandatmatematik, som vi forsøger at dechifrere i Pilestræde.  Hvad står tilbage som de stærkeste indtryk og første konklusioner fra valgnatten? Gæster: politisk redaktør Chris Kjær Jessen, politisk kommentator Bent Winther og chefredaktør Tom Jensen.  Vært: Jacob Rosenkrands.

Fik du læst?

  • Stress | Det biologiske ur presser singlekvinder på datingmarkedet til det yderste. Professor deler råd fra sit eget liv. 

  • Styrker | USA vil have militært fodfæste i tre nye områder i Grønland

  • Svin og skole | Sager om svin og skole ligger og venter på en ny regerings mødebord – men andre afgørende dagsordener trumfer dem, skriver Berlingskes Bent Winther og kommer med ti bud

God dag!