En »koalition af villige lande« skal sikre fred i Ukraine. Men ikke uden USA

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og den britiske premierminister, Keir Starmer, ved Lancaster House i London søndag.  Toby Melville/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Få konkreter kom frem, da vestlige statsledere søndag eftermiddag mødtes for at drøfte fred. Men det er nødvendigt, hvis amerikanerne skal tilbage til forhandlingsbordet, lyder det fra Europa-korrespondent. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier

  1. Ungarns premierminister har åbent omfavnet Rusland og Kina og ligger samtidig i en politisk krig med EU om korruption, demokrati og retsvæsen. Fundamentet under Ungarns økonomi er svækket.

  2. Chefanalytiker i Tænketanken Europa har analyseret europæisk sikkerhedspolitik i årevis – nu forbereder hun os på et spørgsmål, ingen troede muligt.

  3. Amerikanske investorer spiller en vigtig rolle i en plan for at genåbne gasrørledningen Nord Stream 2. Bag planen, som kan give USA stor indflydelse på den europæiske energiforsyning, står en nær ven af Putin. 

  4. Sådan har Iran infiltreret Sverige – og sådan slår Sverige nu tilbage. 

  5. Fagbevægelsens tænketank er klar til at aflyse store skattelettelser for at opruste Forsvaret.

Dagens vigtige: Kun USA kan troværdigt levere sikkerhedsgarantien, siger Kristian Mouritzen

Fællesfoto af de 19 vestlige statsledere. Javad Parsa/EPA/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag mødtes 19 vestlige ledere i London for at få USA tilbage til forhandlingsbordet om fred i Ukraine. 

Det er den britiske premierminister, Keir Starmer, der nu står i spidsen for en »koalition af villige«, der består af lande, der selv vil tage ansvar for en fredsplan i Ukraine. En fredsplan, der indeholder europæiske fredsbevarende tropper.

Men en koalition uden amerikansk opbakning ser urealistisk ud, betoner Berlingskes Europa-korrespondent, Julie Schneider, efter gårsdagens topmøde. 

»Vi mangler stadig et meget afgørende svar på, hvorfor Donald Trump overhovedet skulle være interesseret i at acceptere eller lytte til en fredsplan, der er udarbejdet af Storbritannien, Frankrig og Ukraine,« skriver hun i en analyse efter topmødet. 

Det er Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzen enig i.

»Mødet i London er måske det første i en ny tid, hvor Europa skal stå alene. Derfor var mødet også fyldt med gode hensigter, men få beslutninger,« lyder det fra ham.

Ifølge Mouritzen skal europæerne have en sikkerhedsgaranti og allerhelst fra USA.

»Kun USA kan troværdigt levere sikkerhedsgarantien, og den svæver stadig i luften. For USAs præsident, Donald Trump, har sagt nej til en sikkerhedsgaranti, der kan betyde, at amerikanske soldater skal sættes ind,« skriver han. 

Fredagens kaotiske møde mellem Trump og Zelenskyj understregede, at Europa ikke længere har noget valg.

»Selvom alt kan have ændret sig, har europæerne fortsat ikke serveretten, så længe der ikke foreligger konkrete garantier fra USA. Derfor har ordene og erklæringerne fra Europas ledere ikke stor betydning i praksis,« skriver Julie Schneider. 

Dagens Pilestræde: Løgnen om det fattige Grønland

Hvad er egentlig historien om tilblivelsen af »Grønlands hvide guld« og den omdiskuterede graf? Det kan Berlingske nu løfte mere af sløret for. Blandt andet bar dokumentaren den undertitel, som er titlen på dette afsnit.

Dagens gæst er Kalle Kehlet, journalist på Berlingske Business. Lyt med her.

Fik du læst?

  •  Rusland | Putin er inspireret af den samme teori som Hitler, advarer prominent historiker: »Vi kan ikke længere udelukke Tredje Verdenskrig«.

  • Grønland | »This is not proper protocol,« skrev Fox News-redaktør til grønlandsk ministersekretær. Nye oplysninger viser, hvordan interview kom i stand.

  • Trump og Zelenskyj | Dokumentation: Læs hele udskriften af Trumps eksplosive sammenstød med Zelenskyj.