Godmorgen! I dag begynder maratonsag mod rockerbanden Bandidos. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Trumps hede drøm om massiv oprustning vil ændre Danmark radikalt, advarer topøkonomer.

  2. Forskere finder effektiv kur for sjælden dødelig sygdom – nu er turen kommet til kræft.

  3. Donald Trumps Mellemøst-udsending har sat tommelskruerne på over for Benjamin Netanyahu for at tvinge ham til en gidselaftale med Hamas.

  4. Ejendomsmægler Lizette Byrdal oplever, at flere vil have en bolig med et godt energimærke, når de leder efter deres næste hjem.

  5. Fællesnævneren mellem klimakrise og sikkerhedskrise er, at regeringen og Folketinget vil speede alting op. Men virkeligheden bliver som regel en anden.

Dagens vigtige: Bliver Bandidos forbudt?

I forbindelse med forbudssagen har Bandidos' medlemmer allerede taget deres forholdsregler, har medier tidligere berettet. Flere klubhuse er således blevet tømt, og meget markante skilte er pillet ned.
I forbindelse med forbudssagen har Bandidos' medlemmer allerede taget deres forholdsregler, har medier tidligere berettet. Flere klubhuse er således blevet tømt, og meget markante skilte er pillet ned. Roberto Pfeil/AP/Ritzau Scanpix

Retten i Helsingør tager i dag hul på en maratonforestilling over 38 retsmøder, som både justitsministeren, Rigsadvokaten og politiet mener skal ende med et forbud mod rockerbanden Bandidos.

National enhed for Særlig Kriminalitet betegner Bandidos som »den mest konflikt- og voldsparate af grupperne« i det danske bandelandskab.

Af samme grund har anklagemyndigheden samlet en ordentlig stak sager, som de præsenterer, når de i Helsingør begynder en usædvanligt langstrakt retssag for at få forbudt rockergruppen Bandidos. Permanent.

Det er historisk.

Skiftende regeringer har forsøgt at få Bandidos forbudt siden den store rockerkrig i 90erne, men den ene Rigsadvokat efter den anden er gennem årene vendt tilbage med samme besked:

Grundloven tillader det ikke.

I 2021 afsagde Højesteret dog en historisk dom og forbød banden Loyal to Familia, og den dom kan vise sig at have gjort tingene mere simple.

Anklagemyndigheden skal nu »blot« bevise, at Bandidos er en forening, og at den forening er ulovlig.

Ifølge Bandidos’ advokat, Michael Juul Eriksen, som også repræsenterede Loyal to Familia, bliver det dog vanskeligt for anklagemyndigheden.

»Er der et lovligt formål med Bandidos? Det mener vi jo, at der er. Det er meget baseret på interessen for motorcykler, og vi vil fokusere på de arrangementer, der er omkring det,« forklarer han.

Læs hele vores store optaksartikel her.

Dagens Pilestræde

Det kan føles som en hel anden tid, men det er kun fire år siden: Corona-nedlukninger – og demonstrationer mod dem og magthaverne.

Den 23. januar 2021 havde tre mænd en plastikdukke med til sådan en demo på Frederiksberg. Dukken havde Mette Frederiksens ansigt påklistret og et skilt på maven med ordene: »Vores fælles indsats er helt afgørende. Vi må og skal bekæmpe virussen. Vi får brug for samfundssind. HUN MÅ OG SKAL AFLIVES.«

De tre mænd blev efterfølgende politianmeldt og anholdt for at have fremført trusler mod Mette Frederiksen.

Sagen er gået hele vejen til Højesteret, hvor der forleden faldt dom: De tre mænd blev kendt skyldige og fik 40 dages fængsel.

Hvorfor var det her en vigtig sag for anklagemyndigheden at retsforfølge? Hvilken betydning får afgørelsen for vores ret til at kritisere vores magthavere?

Det er dagens »Pilestræde«, som du kan lytte til her.

Fik du læst?

Sundt liv

Få de bedste videnskabelige råd til et sundt liv, fysisk og mentalt – samlet hver anden tirsdag af sundhedsjournalist Julie Dalgas.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.