Godmorgen! I dag går danskerne til valg. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Ny supermåling varsler valggyser: Løkke står til at blive kongemager.

  2. Bent Winther: Sådan klarede partilederne sig i debatten dagen før valget

  3. Trump er blevet utålmodig. Og mullaherne har fundet hans smertegrænse

  4. Først blev det kaldt et »angreb«. Nu vil regeringen ikke svare på, om der var fjendtlige droner.

  5. 11 af de 100 rigeste danske familier er flyttet til udlandet. Formueskatten har »sat tanker i gang« hos flere

Dagens vigtige: Så skal krydserne sættes

I dag skal millioner af danskere ind bag gardinerne og sætte deres krydser. 
I dag skal millioner af danskere ind bag gardinerne og sætte deres krydser.  Arkivfoto: Mathias Svold

I dag er dagen, hvor godt tre ugers polemik, politiske forslag, ultimative krav, udspil og indrømmelser skal udmøntes som krydser på millioner af stemmesedler. 

Og det bliver spændende, hvis man skal tro den såkaldte supermåling, som Verian har foretaget for Berlingske. 

Her har flere end 4.000 mennesker svaret på, hvad de vil stemme til folketingsvalget tirsdag, og målingens usikkerhed er derfor helt nede på ± 1-1,3 procentpoint. 

I målingen står rød blok til 86 mandater, mens blå blok står til 77 mandater, og Moderaterne ligger lige i midten med 12 mandater. 

Dermed er Lars Løkke Rasmussen (M) i en drømmeposition som kongemager, hvis målingen holder, omend det kun er ganske få mandater, der skal flytte sig, før der er rødt flertal.  

Men målingen viser også, at 18,6 procent er i tvivl om, hvad de skal stemme. 

»Det kan jo betyde, at det sagtens kan ende med at blive både et rent rødt eller et rent blåt flertal, hvis den store gruppe af tvivlere hælder mest i den ene retning,« sagde Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da Løkke var statsminister, til Berlingske. 

Mandag meldte netop Løkke ud, at han er klar til at være kongelig undersøger, hvis han sidder med de afgørende mandater. Han er ikke statsministerkandidat, men vil blot agere fødselshjælper, lød det. 

Som Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, skriver i sin store analyse af samtlige 12 partiers valgkamp, så tegner der sig »et gyservalg, hvor der er så tæt løb, at alt kan ske«. 

Berlingske følger selvfølgelig gyservalget hele dagen, aftenen og natten med – følg med på Berlingske.dk. 

Dagens Pilestræde

Valgkampen 2026 har nået sin ende efter knap fire uger. Lars Løkke Rasmussen har undervejs markeret sig med flere mindeværdige øjeblikke, som gæsterne fremhæver. Vi dykker ned i de politiske højdepunkter og den uventede opmærksomhed på grisebasserne.

Kan dette valg gå over i historien som grisebassevalget? Gæsterne giver deres bud på, hvad og hvem der har defineret valgkampen.

Dagens gæster er Berlingskes nyhedschef, Peter Burhøi, politisk korrespondent Kasper Løvkvist og international kommentator Birgitte Borup.

Lyt med her.

Pilestræde

På valgdagen opsummerer vi knap fire ugers valgkamp, hvor især Lars Løkke Rasmussen har leveret flere mindeværdige øjeblikke. Hans tilstedeværelse har været markant, når gæsterne deler deres udvalgte øjeblikke fra valgkampen. Vi kommer heller ikke uden om grisebasserne, som "er rykket nærmere danskernes hjerter" og har spillet en overraskende stor birolle i denne valgkamp.  Spørgsmålet er dog, om det berettiger os til at døbe valget 2026 for "grisebassevalget"? Det giver gæsterne deres bud på. Gæster: Berlingskes nyhedschef Peter Burhøi, politisk korrespondent Kasper Løvkvist og international kommentator Birgitte Borup Vært: Jacob Rosenkrands

Fik du læst?

God dag!