Godmorgen! Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti stormer frem i ny Verian-måling. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Venstre lægger afstand til Liberal Alliance: Vil investere massivt i velfærd og øge det offentlige forbrug
Hun slog hånden af sin far, da hendes forældre blev skilt. 16 år efter fik hun et skæbnesvangert opkald
Det store opgør om formueskat: DI og S i slagsmål om 16 milliarder kroner
USA vil bevæbne Irans kurdere. Eksperter frygter borgerkrig
Den sikkerhedspolitiske situation fylder forbløffende lidt i valgkampen. Der er ikke stemmer i det, vurderer eksperter
Dagens vigtige: Dansk Folkeparti overrasker i ny måling: Giver »ticks« i Socialdemokratiet

Efter folketingsvalget i 2022 var Dansk Folkeparti godt og grundigt dømt ude.
Men nu ser det ud til, at partiet har vendt skuden, kort før danskerne skal sætte deres kryds.
I den seneste meningsmåling, som Verian har foretaget for Berlingske, står Dansk Folkeparti til 9,5 procent af stemmerne.
Det er næsten en firedobling af partiets valgresultat fra 2022, hvor de fik 2,6 procent af stemmerne.
Målingen placerer partiet lige i slipstrømmen af Venstre og Liberal Alliance.
De står til at få henholdsvis 9,9 og ti procent af stemmerne.
Den store fremgang skyldes ifølge partiets tidligere pressechef, Søren Søndergaard, at Morten Messerschmidt formår at sætte fokus på det nære.
»Morten Messerschmidt taler ikke om geopolitik, krige i Mellemøsten og Putin. Det handler om vores hverdag, og om vi har råd til at være her,« siger han.
Han mener, at tallene giver »tics« i Socialdemokratiet, fordi Morten Messerschmidt er en af Mette Frederiksens hovedmodstandere ved det kommende valg.
Det gælder især på udlændingeområdet, hvor begge partier vil føre en stram politik.
Senest har Dansk Folkeparti gjort det til et ultimativt krav, at der udvandrer flere muslimer, end der indvandrer.
Og ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen formår Morten Messerschmidt netop at gøre udlændingedebatten »konkret«.
»Mette Frederiksen taler også meget om kriminelle udlændinge, men Morten Messerschmidt er modsat hende ikke begrænset af internationale konventioner eller internationalt samarbejde. Han siger bare det, Dansk Folkeparti står for,« siger Kasper Møller Hansen.
Socialdemokratiet står til at få 21,9 procent af stemmerne ifølge den nye måling. Det vil betyde, at partiet bliver klart størst, men alligevel styrer mod et historisk dårligt valg.
Dagens Pilestræde
TV 2s valgprogram »Højskolen« skaber debat i »Pilestræde«-studiet.
Film- og medieredaktør Sarah Iben Almbjerg ser en ny kærkommen version af den politiske samtale og overvejer at flytte sit kryds. Den politiske korrespondent Kasper Løvkvist er kritisk (og måske kynisk) og synes ikke, at politikerne smider masken.
Vi diskuterer programmets styrker, svagheder og mulige aftryk på valget.
Dagens gæster er Berlingskes film- og medieredaktør, Sarah Iben Almbjerg, og politisk korrespondent Kasper Løvkvist.
Fik du læst?
Amok | Nu går Trumps trofaste kvinder på højrefløjen helt amok på tv
Armod | Pludselig ramte en dommedagsprofeti Wall Street. Ekspert kalder det »alt for voldsomt«
Arvefølge | Det rumler igen: Betyder en stemme på Mette Frederiksen, at Hummelgaard bliver statsminister?
God dag!





