Godmorgen! Et konservativt smæk med døren lægger pres på Løkke, erklærer kommentator. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Der er »ild i cockpittet«: Her er Europas plan for at redde alliancen fra at styrte mod jorden

  2. Han var republikansk toppolitiker. Nu raser han mod Trump. »Det er sådan, vi taber store krige«

  3. Forskere har mundkurv på, til sprængfarlig folkedrabsrapport er offentliggjort

  4. De ukrainske pletskud stiger, og den russiske rekruttering falder. Noget er ved at vende

  5. Det haster for Trump med en afslutning på krigen. Men iranerne har ikke travlt. Det afslører et grundlæggende problem

Dagens vigtige: Mona Juuls manglende invitation

Mona Juul og Mette Abildgaard efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet tirsdag.
Mona Juul og Mette Abildgaard efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da De Konservatives formand tirsdag aften forlod Statsministeriet efter regeringsforhandlinger hos Mette Frederiksen, lød hun ikke umiddelbart optimistisk.

Snarere tværtimod.

Mona Juul erklærede nemlig, at hun ikke forventede at blive inviteret til flere forhandlinger.

Lagde hun dermed en midterregering med Venstre og De Konservative ombord død?

Ikke nødvendigvis, lyder det fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en analyse i dagens avis.

Den konservative leders dørsmæk kan således forklares.

»For Mona Juul skal muligheden for en blå regering fra Moderaterne og ud mod højre afsøges, uanset hvor umulig alle er enige om, at den ser ud,« skriver Winther og uddyber:

»De Konservative gik til valg på at kunne danne en blå regering. I egen optik kan partiet ikke gå videre med eventuelle forhandlinger om midtermonsteret (en udvidelse af SVM-regeringen med De Radikale og De Konservative, red.), før den mulighed er afsøgt og i givet fald definitivt lagt i graven.«

»Hvis partiet på et tidspunkt skal overveje at gå med i en midterregering med Mette Frederiksen som statsminister, så skal man kunne sige til vælgerne, at den blå mulighed blev forsøgt.«

Ifølge Berlingskes politiske kommentator er meldingen fra Mona Juul »i virkeligheden et pres på Lars Løkke Rasmussen«:

»Moderaterne mener det der med at afsøge muligheden for en midterregering alvorligt, så er der altså en omvej, man er nødt til at gå først. Det går ikke uden en ny blå kongelig undersøger.«

»Det vil Løkke naturligvis meget nødig,« tilføjer Bent Winther.

Dagens Pilestræde

Trump og Iran holder verdensøkonomien som gidsel. Spændingerne i Hormuzstrædet sender oliepriserne på himmelflugt. Begge landes økonomier lider under den storpolitiske stirrekonkurrence. 

Hvem blinker først i dette dødvande? 

Dagens gæst er Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.

Lyt med her.

Pilestræde

Trump og Iran holder lige nu verdensøkonomien som gidsel. Krigen i Iran og kampen om Hormuzstrædet har sendt oliepriserne på himmelflugt. Det rammer både den iranske og amerikanske økonomi hårdt. Vi er med andre ord vidner til en storpolitisk stirrekonkurrence. Så hvem blinker først? Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør, Berlingske Vært: Julie Lindhardt Høimark

Fik du læst?

God dag!