»Bazookaen« blev i våbenskabet – og afslører et europæisk problem

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Ursula von der Leyen har ifølge flere iagttagere betalt en høj pris for en handelsaftale med Trump. En pris der muligvis afsløres de kommende dage. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen!

Søndag aften blev EU enige med Donald Trump om en længe ventet handelsaftale. En aftale, der er en fjer i Trumps hat, men udstiller et europæisk problem. De næste dage kan konsekvenserne titte frem.

Men først dagens andre overskrifter.

Tophistorier 

  1. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er »bekymret« over tendens i nye tal for uddannelsesoptag: »Handling er påkrævet«.

  2. Her er de 20 uddannelser, der i år kræver de højeste karakterer for at komme ind.

  3. Løkkes pensionsordning er langt mere populær end Mette Frederiksens kronjuvel: »Det er jo ganske simpelt«.

  4. Hver femte unge kvinde føler sig utryg i København – og borgmester har en bemærkelsesværdig løsning.

  5. Hjerneforskere har analyseret elitespillere, og de har én ting tilfælles. Evnen kan vi alle lære, mener forskeren bag.

Ubesvarede spørgsmål står i kø efter aftale

Spørger man flere iagttagere står en række ubesvarede spørgsmål i kø efter søndagens handelsaftale mellem USA og EU. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trump og Ursula von der Leyen gav i går hånd på en historisk aftale:

USA pålægger import fra EU en toldsats på 15 procent – og EU lover at investerer et enormt milliardbeløb i amerikanske energi og amerikanske våben.

I Europa er der ikke den store jubel over aftalen.

Aftalen mellem EU og USA var »det bedste, vi kunne få«, sagde kommissionens formand Ursula von der Leyen selv.

Derfor vil det, som Berlingskes Europa-korrespondent påpeger, for fremtiden blive svært at tage EUs trusler alvorligt. Forhandlingsstyrken er simpelthen svækket.

Samtidig lykkedes det heller ikke EU at danne fælles front med eksempelvis Japan om en aftale, og den stærkt omtalte »bazooka«, der skulle ramme amerikanerne, blev i våbenskabet.

»Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,« stemte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i senere på aftenen.

Trump har dermed fået en fjer i hatten af frygt for en krise. De internationale spilleregler er brudt, som også Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, anfører.

Ved at acceptere Trumps logik bryder EU med 80 års højt besungen frihandel – og det vil få konsekvenser, at virksomheder nu skal betale 15 procent straftold for at sælge en række varer i USA.

Spørger man Nordeas cheføkonom Helge Pedersen, er det dog sandsynligt, at den ekstra regning vil blive taget både af de europæiske producenter og amerikanske forbrugere.

Ikke desto mindre vil de næste dage give et fingerpeg om, hvad Trumps hårde toldfremfærd og EUs yderst pragmatiske tilgang vil betyde for samhandlen og ikke mindst den geopolitiske hakkeorden.

Ubesvarede spørgsmål står i kø til, hvad der for nuværende er en »rammeaftale«. Det har mediet The New York Times og den italienske statsleder Giorgia Meloni blandt andet påpeget.

Foreløbigt har EU givet sig mest for at lade Trump få en sejr, som kommer med en endnu uvis pris.

Dagens Tour de France-historie

Berlingskes Rasmus Karkov og Asger Ladefoged beretter hver dag fra Tour de France. Nu har de sat det sidste punktum i touren – eller i »ingenmandsland«, som Jonas Vingegaard kaldte årets sidste etape. 

Fik du læst?

  • Sundhed | Lars Bluhme havde forsømt sin sundhed i årevis, da han i en alder af 70 år bestemte sig for at foretage en række ændringer i sit liv.

  • Skagensmaler | Det startede som en joke, men hurtigt blev det sommerens hotteste udtryk. Ifølge opfinderen af trenden afspejler det »en særlig tidsånd«.

  • Sommerhus | Drømmer man om et sommerhus, der nogenlunde tjener sig selv hjem ved udlejning, er det faktisk ikke en urealistisk drøm – og mange kan være med.

God dag!