Afsløring om imam får advarselslamperne til at blinke hos eksperter

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Flere europæiske moskeer er blevet lukket eller sanktioneret på grund af deres forbindelser til Iran. En samlet blå opposition har meldt ud, at de ligeledes gerne ville lukke Imam Ali Moskeen i København.
Flere europæiske moskeer er blevet lukket eller sanktioneret på grund af deres forbindelser til Iran. En samlet blå opposition har meldt ud, at de ligeledes gerne ville lukke Imam Ali Moskeen i København. Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Interne dokumenter viser, at formanden for en stormoské i København har været aktivt tilknyttet Den Iranske Ambassade. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Fire forskellige scenarier kan udspille sig, når Trump mødes med Putin. Her er det mest realistiske

  2. Rosa Lund drømmer om at få Copenhagen Pride tilbage på Nørrebro: »Jeg anerkender fuldt ud, at det er et problem, at der eksisterer homofobi i muslimske miljøer«

  3. Velhaverfond taber tre milliarder på tre år: »Den her sag er amatøragtig«

  4. Oberstløjtnant slår alarm over russisk gennemtrængning: »Hr. præsident, der er totalt kaos«

  5. Søndag dræbte Israel en af den arabiske verdens mest profilerede journalister: Nye oplysninger dokumenterer, at han hyldede Hamas-angreb

Dagens vigtige: Interne dokumenter afslører forbindelse

Den Iranske Ambassade har ikke svaret på, hvorvidt det er korrekt, at imam Khademi har været tilknyttet ambassaden fra 2001 til 2015.
Den Iranske Ambassade har ikke svaret på, hvorvidt det er korrekt, at imam Khademi har været tilknyttet ambassaden fra 2001 til 2015. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En stormoské i København har i årevis afvist at have forbindelser til præstestyret i Iran.

Men nu kan Berlingske via en aktindsigt afsløre, at moskeens formand og imam har været aktivt tilknyttet Den Iranske ambassade.

Et internt register fra Udenrigsministeriet viser, at imam Sayed Mohammed Mehdi Khademi var tilknyttet ambassaden fra 2001 til 2015 – selvom det ikke fremgår af offentlige lister over diplomater fra Iran.

Forbindelsen mellem imamen og ambassaden er noget, man skal tage alvorligt, vurderer Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

»Moskeen fungerer formentlig som en propagandacentral for Iran. Det er noget, som efterretningstjenesterne bør holde øje med,« siger han til Berlingske.

Lektor og Iran-forsker Rasmus Elling fra Københavns Universitet mener også, at det skal tages alvorligt.

»Der kan ikke længere være nogen tvivl om, at der er en direkte forbindelse til styret i Iran,« siger han.

Myndighederne har afvist at udlevere oplysninger til Berlingske om, hvilken rolle imam Khademi har haft for ambassaden, og hverken imam Khademi eller Imam Ali Moskeen er vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

I årevis har Imam Ali Moskeen, der ligger i Københavns Nordvestkvarter, været anklaget for at agere forlænget arm for Iran.

Berlingske kunne sidste år fortælle, at imam Khademi bor i et parcelhus, der er ejet af den iranske ambassade, og som bliver stillet til rådighed for de ansatte.

I et skriftligt svar afviser Den Iranske Ambassade, at moskeen skulle være knyttet til præstestyret i Iran, og at der skulle foregå efterretningsarbejde igennem den.

»Ambassaden afviser på det kraftigste den grundløse påstand om, at Imam Ali Moskeen fungerer som en forlængelse af vores diplomatiske mission,« lyder det.

Læs resten af svaret fra ambassaden og mere om Berlingskes »afsløring« i artiklen her.

Dagens Pilestræde

Efter en historisk aktienedtur har Novo Nordisk fået ny topchef. Mike Doustdar siger selv, at han har travlt med at genrejse tilliden til virksomheden.

Men står Novo Nordisk i vejen for sig selv? Og hvad vil det betyde, hvis Novo skal ud i nedskæringer og fyringer?

Gæster: Vibeke Svansø, journalist med stort kendskab til Novo Nordisk, og Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.

Vært: Jacob Rosenkrands

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!