80 af verdens lande bakker op om opskrift på fred. Det er kun en »halv sejr« for Ukraine

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Lørdag den 15. juni mødtes 92 lande i Schweiz for at diskutere fremtidig fred i Ukraine. Her skulle landene diskutere en køreplan for fremtiden, og i alt 80 lande endte med at skrive under på fredsaftalen.  Urs Flueeler/EPA/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, lykkedes søndag med at samle en stor del af verden bag en køreplan for fred, men en række lande glimrer ved deres fravær. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. I 26 år har han forsket i hjernesygdomme. Nu hævder han at have fundet diæten på at »bremse« de frygtede lidelser.

  2. Den helt store fest er slut. Men dansk Silicon Valley giver stadig Novo Nordisk og alle andre baghjul: »Det er ret skørt«.

  3. Berlingske giver karakterer: Dansk kollaps i EM-åbner. Flere profiler skuffede fælt.

  4. Krigen i Ukraine har spist næsten halvdelen af alle russiske straffefanger. Langt flere er dræbt end hidtil kendt.

  5. Alec Baldwin dræbte en kvinde og skød hul i sin karriere. Nu følger han de fallerede stjerners slagne vej

Dagens vigtige: Stor opbakning til køreplan for fred – men hvor langt rækker det?

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I denne weekend har 92 deltagerlande diskuteret en endelig aftaletekst om en køreplan for fred i Ukraine. 

Ud af de fremmødte var 80 lande enige om at støtte op om en aftale, som blandt andet klart siger, at Ukraine ikke bør bukke under for Ruslands territoriale krav. 

Krav, der blandt andet indbefatter, at Ukraine skal fraskrive sig regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja samt Krim-halvøen, skriver Ritzau

Hvis ikke det krav bliver imødekommet af Ukraine, mener Rusland ikke, at der er mulighed for at standse den snart to et halvt år lange krig. 

Det territoriale krav blev igen fremsat af Ruslands præsident, Vladimir Putin, lørdag aften. 

Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, mener, at det også er værd at bemærke, at store lande glimrer ved deres fravær.

For hverken Saudi-Arabien, Indien eller Sydafrika har valgt at tilslutte sig aftaleteksten. 

»På den ene side viser deltagelsen i konferencen, at der er bred opbakning til Ukraine også uden for Vesten og i flere store lande i Afrika og Asien. Men de manglende underskrifter viser også, at der er rigtig mange af især de store lande i det globale syd, der hellere vil stå på sidelinjen,« siger Simon Kruse om weekendens fredsmøde.

Udover en stærk afstandtagen til Ruslands territoriale krav kræver aftaleteksten også, at krigsfanger skal løslades og udveksles mellem Ukraine og Rusland, og at alle ukrainske børn, der ulovligt er blevet deporteret til Rusland under krigen, skal bringes tilbage til Ukraine.

Det fremgår desuden af aftalen, at »dialog mellem alle parter« er nødvendigt for at nå en endelig aftale.

Men Berlingskes sikkerhedskorrespondent ser ikke for sig, at hverken Rusland eller Ukraine er klar til at sætte sig til forhandlingsbordet. 

Der er i mellemtiden større sandsynlighed for, at de vil kunne nærme sig en aftale om udveksling af krigsfanger og sikring af handelsruter i Sortehavet, fortæller Simon Kruse:

»Det vil ikke være forhandlinger om en fredsaftale. Der er vi slet, slet, slet ikke.«

Dagens Pilestræde: Macron kaster terningerne

Pierre Collignon er – udover at være chefredaktør på Berlingske – også halvt fransk. Derfor havde han øjnene stift rettet mod franskmændenes valg til Europa-Parlamentet. Og her kunne han, længe inden stemmerne var talt op, se præsident Emmanuel Macron tone frem på skærmen og opløse parlamentet.

Hvorfor udskriver Macron valg på et tidspunkt, hvor han aldrig har været mere upopulær?

Og hvad betyder det for Frankrig – og for Europa – hvis hans højrenationalistiske ærkerival, Marine Le Pen, får plads i regeringskontorerne?

Det og meget mere svarer Pierre Collignon på i dagens afsnit af Pilestræde.

Fik du læst?

Lige nu

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kritiserer nu planerne fra Israels militær om at indstille kampene langs en specifik nødhjælpsrute i Gazastriben.

Det oplyser en repræsentant fra den israelske regering ifølge Reuters.

»Da premierministeren hørte om planerne om en 11 timer lang humanitær pause, gjorde han det klart over for sin øverste militære rådgiver, at det er uacceptabelt,« lyder det.

Du kan som altid følge med i seneste nyt om krigen i Mellemøsten i vores liveblog.

God dag!