Godmorgen! En nye uge venter for Novo Nordisk efter en række forfærdelige dage for den danske medicinalkoncern. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Her er manden, der har trukket Novo Nordisk ned fra fedmetronen – på onsdag kan han give selskabet endnu et skub ned i dybet.
Et akut hul i Grønlands statskasse er måske blot et forvarsel: »De har ikke mange skruer at skrue på«
Han skal levere verdens mest imødesete bog. Fans har ventet i årevis – men forfatteren har et problem
»Bekymrende« tendens vokser på danske gymnasier: Her får eleverne væsentligt højere årskarakterer
Politikerne fik dem forbudt, indfanget og sendt i nazistisk fangenskab. Nu bliver deres offer måske anerkendt på Christiansborg
Dagens vigtige: Ny uge venter Novo efter rædselsdage

Sidste uge var sikkert en af dem, som alle i Novo Nordisk helst vil glemme.
En nedjustering, ny topchef og en aktiekurs, som tilsyneladende bliver ved at falde.
Egentlig stod den danske medicinalkoncern med løsningen på en af de største epidemier – kampen mod fedme. Men nu er 3.000 milliarder kroner af Novo Nordisks markedsværdi forsvundet.
Den ene dystre historie efter den anden har presset aktiekursen ned siden sommeren 2024.
Man kan læse mere om de 13 grufulde måneder i Novo Nordisk ved at trykke her.
Ugen blev endnu værre, da selveste Donald Trump sendte et brev til den danske medicinalkoncern.
Det var godt nok stilet til 17 medicinalselskaber, men det gjorde næppe humøret højere i Bagsværd. For Trump gjorde det klart, at den amerikanske pris på medicin skal ned til »den laveste internationale pris« inden for 60 dage.
Ifølge præsidenten betaler amerikanerne op mod tre gange så meget for Novo Nordisks lægemidler som patienter i andre lande, og det skal stoppe nu, lod han forstå. Spørgsmålet er, hvor meget Donald Trump kan gøre for at tvinge medicinalkoncernens priser ned, men den sag var blot endnu en, der var med til at slå luften ud af Novo-aktien.
Også manden, der om nogen er årsagen til Novos store fald fra toppen, kan man få mere at vide om.
Han hedder David Ricks.
Han blev i 2017 topchef for Novo Nordisks ærkerival Eli Lilly. Det skete ved årsskiftet 2017 – præcis samtidig med at Lars Fruergaard Jørgensen blev udnævnt til øverste chef for Novo Nordisk.
Men mens Lars Fruergaard er fyret, står David Ricks på toppen af sin karriere og i spidsen for verdens mest værdifulde farmaselskab og med de bedste kort på hånden.
Man kan læse mere om, hvordan Eli Lilly løb helt fra Novo Nordisk ved at trykke her.
Novo Nordisk præsenterer på onsdag regnskabet for andet kvartal – vi følger udviklingen.
Dagens Pilestræde
Efter 21 måneder er Gaza for store deles vedkommende omdannet til murbrokker, og en sultkatastrofe truer den hårdt prøvede befolkning.
Uden for Gaza er forhandlingerne om en våbenhvile brudt sammen. Vi spørger Berlingskes mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum, hvordan fremtiden ser ud for Gaza.
Fik du læst?
Forberedelse | Helle Brandt har set folk gå i gang for sent: Sådan sparer du dine arvinger for tusindvis af kroner
Forebyggelse | Henrik Mølvig bruger 100.000 kroner om året på at leve længere: »Jeg vil gøre alt«
Fordomme | Hun blev berømt for at have sex med over 1.000 mænd på 12 timer – selv mener Bonnie Blue, at hun er »misforstået«
God dag!



