Da Poul & Nulle ødelagde danskernes december

Alt, hvad Børne- & Ungdomsafdelingen havde at formilde de utålmodige poder med i december, var 24 episoder af den svenske dukkeserie »Mumidalen«, hver af 10 minutters varighed. På dette punkt i julekalenderens historie var sendetiden imidlertid vokset til en lille halv time, så nu var gode råd dyre.

Poul Nesgaard og Elith Nykjær blev i august opfordret til at finde på en rammefortælling. Parret fik to uger til at skrive manuskriptet og beskedne 500.000 kroner at udføre det for. Da det gik op for B&U-chefen, Mogens Vemmer, hvad den drilske duo havde i tankerne, var det for sent at slå bak. De ville gøre op med julehysteriet – i en julekalender!

Reporteren Poul og forskeren Nulle drager ud for at finde den rigtige julemand i vrimlen af falske surrogater, men allerede den 1. december falder de ned i et hul i skovbunden, og her forbliver de fanget til den 24. I jordhulen overvåges de konstant af et mystisk svævende kuglekamera, mens de møder sære væsener og læser seernes breve – størstedelen af programmet blev nemlig til fra dag til dag, hvorfor børnenes input kunne få reel indflydelse på udformningen af hvert afsnit. Den interaktive form gjorde blot programmerne endnu mere uforudsigelige og tilsyneladende improviserede.

I et af afsnittene nægter Poul pure at sende andet end »Mumidalen«, fordi han er sur. Den dag slutter programmet efter kun 10 minutter. Det syntes familien Danmark ikke var særlig sjovt. Senere begynder Poul at hallucinere og ser sig selv som parodisk overstadig studievært for et glitrende juleshow med Shu-bi-dua. Hvilket naturligvis kun skabte endnu mere forvirring.

Poul & Nulles anarkistiske stil havde før vakt lykke i ungdomsprogrammet »Baggårdsredaktionen«, men deres udfordrende leg med publikums vanetænkning virkede stærkt provokerende på især voksne seere, når den blev præsenteret i julekalenderens uskyldige og traditionsbundne rammer. »Jul og grønne skove«, eller »Hullet i jorden«, som kalenderen hurtigt blev kendt, fik daglig ris for at være selvoptaget, anti-julet og så uforståelig for de yngste, at det skræmte børnene fra vid og sans.

Efter uvejret havde lagt sig, kunne Poul Nesgaard troskyldigt meddele, at langt de fleste af de 100.000 breve, makkerparret havde fået omdirigeret til »Hullet i jorden i Kæmpeskoven«, havde været varme og venlige. Ikke desto mindre brændte DR fingrene så grundigt på kritikken fra de voksne, at kalenderens næste mange efterfølgere fik alt, hvad den kunne trække af helgardering med nissehuer, sne, sang og julestads.

Først med voksenjulekalendernes tilstedekomst i 1990’erne synes tidsånden endelig klar til at favne Poul & Nulles flabede og originale meta-eksperiment, og ved årtusindskiftet var den nystartede DR2-kanal da også frisk på at programsætte »Hullet i jorden« som årets genbrugsgave til de kultglade kerneseere. Men det blev ikke til noget, for kun halvdelen af Poul & Nulles kalendermeritter findes gemt i arkiverne – resten af båndene blev slettet i starten af 1980’erne. Officielt af sparehensyn, men nok lige så meget fordi de færreste øjnede den kulturhistoriske værdi i at bevare en så eklatant fiasko for eftertiden – endsige havde fantasi til at forestille sig en genopførelse i Det Kongelige Teaters regi 27 år senere!