Union 'rystet og chokeret' over dom for 18-årigs død

 

'Vi er rystede og chokerede over gårsdagens dom.'

Sådan indleder Danmarks Cykle Union et Facebook-opslag tirsdag morgen, der henvender sig til den bøde på 1500 kroner, en 28-årig kvinde blev idømt mandag for at påkøre den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo, der desværre døde af påkørslen.

Damnarks Cykle Unions Facebook-opslag er underskrevet af bestyrelsesformand i Damnarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen, der fortsætter:

'Danmarks Cykle Union er ikke direkte part i sagen og må derfor afvente byrettens sagsbehandling, og vi har fortsat ikke modtaget udskrift af sagen fra byretten og kender derfor ikke dommens præmisser, men vil naturligvis komme med uddybende kommentarer, så snart det er muligt.

'Gennemgangen af dommens præmisser vil også omfatte en vurdering af anklagemyndighedens sagsfremstilling.'

'Efter udmelding fra anklageren i går aftes forventer vi, at sagen ankes til landsretten.'

'Vores tanker går til Andreas' familie og nærmeste i disse så forfærdelige dage,' sluttes Facebook-opslaget med.

Andreas Byskov Sarbo blev ramt af den 28-årige kvinde på en enkeltstart på tredje etape af Tour de Himmelfart i 2019, hvor hun ramte ham i et venstresving i et lyskryds.

Venstresving var forbunt på grund af cykelløbet, men kvinden har i Retten i Aarhus fortalt, at hun ikke så nogen skilte og derfor ikke var klar over, at hun havde gjort noget forkert.

Anklagemyndigheden gik efter to måneders fængsel for uagtsomt manddrab.

Andreas Byskov Sarbo blev begravet 12. juni 2019, hvor godt 600 mennesker var mødt op, heriblandt venner, holdkammerater og kendte cykelpersonligheder.

Mikkel Irminger Sarbo, Andreas' far, var glad for den store støtte, der var mødt op ved kirken. Læs B.T.s interview med ham her.