Tour de Triviel – Ingen tør længere række djævelen en lillefinger

Manden i den grønne trøje tog smuk sejr på en dag, hvor det står klart at feltets vilje overfor udbrydere er nådesløst rigid og stålfast.

Peter Sagan hamrede en knyttet højre hånd ind i den venstre, efter at han var kommet i mål som sejrherre på 5. etape. Den tredobbelte verdensmester har ellers haft en sæson med en usædvanlig sejrstørke. REUTERS/Christian Hartmann Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN HARTMANN

Det var ikke to hænder i vejret. Eller andre fagter fra den klassiske afdeling af sejrsgestik.

Peter Sagans første sejr i årets Tour de France lignede mere en sammenbidt manifestation til ære for hovedpersonen selv. En knyttet højre hånd hamret ind i venstre. Bang!

Som når den sidste rest af tvivl bliver banket væk, og sejrsmedicinen for alvor kan mærkes bruse i blodet.

Peter Sagans sæson har været slingrende. Med en lang og sjælden sejrstørke fra Tour Down Under i januar til Schweiz Rundt lige før Tour de France. Selv for en mand med tre verdensmesterskaber i bæltet, kan den slags vel give skrammer på selvfølelsen, om end Sagan ikke ville med på den præmis efter etapen, da han blev interviewet på Eurosport.

»Ser du, tålmodighed skal der til, og så kommer sejrene,« sagde Sagan, der i Colmar fik dusinet fuldt i Tour-regi.

Hvis etapen gennem Alsace og over Vogeserne inden starten i Saint-Dié-des-Vosges havde givet løfter om udbrud fra den mere interessante ende af rollelisten, stod det hurtigt klart, at de 175 kilometer ville blive kørt efter en velkendt drejebog.

Den første uge af det moderne Tour de France former sig formaliseret og genkendeligt. Næsten uanset terrænets beskaffenhed.

Det tidlige udbrud kommer aldrig til at indeholde flere end en håndfuld ryttere. Og helst fra anonyme anden- og tredjevioliner, der ikke for alvor kan volde problemer.

Vi så det i går, da Mads Würtz Schmidt fik fripas til at smutte af sted i en kvartet, hvor også bjergtrøjeindehaver Tim Wellens var på togt efter flere point på de kategoriserede stigninger.

Udbruddet blev holdt i kort snor. Aldrig mere end tre minutters forspring til hovedfeltet. Og ikke nogen form for lyst til at sprænge løbets logik med vildmænd til at sætte af sted bagfra.

Man skal tilbage til 5. etape i 2016 for sidst at se et tidligt udbrud af stærke, insisterende folk holde til mål, som da klasseaktøren Greg van Avermaet vandt efter at have været drivkraft i en udbrud med en septet, som på et tidspunkt havde et forspring på over 14 minutter, hvad der sendte en smule rystelser ned igennem feltet.

Ingen bryder sig om at miste kontrollen

I moderne cykelsport bryder ingen sig om at miste kontrollen for tidligt i løbet.

De historiske spor kan også virke skræmmende. At negligere kan blive nærmest fatalt, hvis en stor tidsmargin falder i benene på den forkerte.

I 1990 strøg fire mand af sted allerede på 2. etape. Det var den stovte hollænder Frans Maassen, den habile franske klatrer Ronan Pensec, den canadiske strongman Steve Bauer – og en italiensk anarkist-type ved navn Claudio Chiappucci.

Kryptonit-kvartetten kom i mål, selvfølgelig godt hjulpet af feltets kollektive apati, med et forspring på 10,35 minutter. Og resten af løbet havde man kort fortalt et helvedes hyr med at få bugt med de fire fra den forbandede dag på rundstrækningen i Futuroscope. Chiapucci sluttede som toer samlet i løbet det år. Formentlig mere end godt hjulpet af at være first mover på den biokemiske frontlinie.

Næsten 30 år senere lader man ikke den slags udbrud løbe løbsk.

Det er derfor, vi ser under en håndfuld opportunister stryge af sted i den første uge af Tour de France. Det er feltets vilje, at det skal være sådan. Fem i udbrud er fint. Et dusin med for megen vilje er bøvl og ballade og taktisk virvar.

Først senere i løbet, når trætheden begynder at sætte ind, når klassementet har klare konturer, begynder en ny orden – eller uorden at melde sig.

Torsdag møder feltet den første store prøvelse på La Planche de Belles Filles. Løbets puls vil blive en anden. Det vil blive med hjertet udenpå trøjen på de sidste meter.