Sort uheld fortsætter: Fuglsang mister endnu en hjælperytter

Jakob Fuglsang må tænke én ting lige nu: 'Det er simpelthen løgn'.

På to etaper har den danske stjerne mistet over et minut til sine største konkurrenter i Giro d'Italia, og nu har han ikke bare mistet den ene, men begge sine vigtigste hjælpere i jagten på den lyserøde trøje.

For mens Miguel Ángel López styrtede på gårsdagens enkeltstart og måtte udgå, var uheldet igen ude for Astana og Fuglsang søndag.

Denne gang var det stortalentet Aleksandr Vlasov, der udgik grundet maveproblemer.

Det skriver Astanas presseansvarlige under Giroen Nadine Pfeffer.

Opdateres...