Sendte klamme beskeder: Nu bliver han fjernet fra TV

Den danske eks-cykelrytter Jimmi Madsen bliver nu fjernet fra norsk tv.

Det sker som konsekvens af de seneste dages afsløringer om, at danskeren - i en rolle som cykelleder - for fem år siden sendte klamme Facebook-beskeder til den norske banecyklist Anita Yvonne Stenberg.

Kosttilskuds-producenten VitaePro har brugt Jimmi Madsen i en række tv-reklamer, men de reklamer bliver nu ryddet fra de norske tv-skærme.

»VitaeLab har haft et samarbejde med Jimmi Madsen siden sommeren 2018, hvor Madsen har stået frem som bruger og ambassadør for VitaePro. Samarbejdet udløber den 31.12.19, og vi har i fælles forståelse med Madsen nu valgt ikke at forlænge den. Bakgrunden er sagen, som nu er kommet frem i mediene,« sier selskabet i en udtalelse til norsk TV 2.

50-årige dansker for at have sendt den 23 år yngre norske cykelrytter en række 'krænkende' beskeder over Facebook under et cykelløbsarrangement i Berlin i 2014.

Anita Yvonne Stenberg har forklaret forløbet til norsk TV2.

»Da jeg og min bofælle om aftenen gik ind i elevatoren for at komme op til vores værelser, så fulgte Jimmi efter os. Vi alle tre stod af på samme etage, selvom han boede en etage højere oppe. Jeg tror, det var, fordi han ville se, om jeg boede alene.«

»Efter at jeg og min roomie fik lukket døren, fik jeg en besked på Messenger fra Jimmi, der inviterede mig op på sit værelse. Det afviste jeg. Han fulgte op med at foreslå oralsex. Det var langt over grænsen, og jeg valgte ikke at svare.«

Over for Ekstra Bladet lægger danskeren sig fladt ned.

»Jeg har sagt unnskyld. Ja, ja, ja, det har jeg,« lyder det fra den tidligere cykel-prof.