Hatten af for Ineos og den ændrede strategi

Richard Carapaz og Michal Kwiatkowski delte bjergtrøje og etapesejr mellem sig og skaffede oprejsning på en dag, hvor Roglic igen viste sig som den stærkeste.

Michal Kwiatkowski (th.) og Richard Carapaz sørgede torsdag for glæde på Ineos med etapesejr og bjergtrøje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Egan Bernal endelig fik lov til at forlade Tour de France og dermed spare sig for yderligere ydmygelser som forsvarende mester, måtte Sir Dave Brailsford, holdets chef, lægge en ny slagplan. Tvunget af omstændigheder, man kun har oplevet én gang siden 2014, da Chris Froome styrtede ud af Touren, og hvor resten af holdet efterfølgende imploderede.

Det skulle ikke gentage sig, og mulighederne for succes var trods alt tilstede med Richard Carapaz langt bagud i klassementet, så etapesejre blev det nye mål.

Ergo røg den ecuadorianske Giro d’Italia-mester på togt, og efter to forsøg uden held gik kabalen endelig op på den sidste dag, da det kunne lade sig gøre.

Etapeprofilen skreg på et stort udbrud med et hav af stigninger, men med en relativt komfortabel afslutning, der gjorde, at mange så muligheder for at vinde. Og derfor var det naturligt, at Carapaz og Kwiatkowski skulle afsted. Langsomt sled de to alle andre op, om end man igen måtte føle med kometen Marc Hirschi, der styrtede på en nedkørsel og aldrig nåede op til de to igen.

Undervejs nappede Carapaz så mange bjergpoint, at han nu fører den konkurrence foran Tadej Pogacar med minimale to point, så det kan meget vel blive afgjort på enkeltstarten lørdag, hvor det er tiden fra bund til top, der afgør, hvordan bjergpointene fordeles.

Derfor gav det også mening, at han kunne følges til målstregen med Kwiatkowski og arm i arm krydse den – naturligvis med Kwiatkowski som første mand, så Ineos kunne indtage podiet flere gange.

For et hold, der kom med en ambition om at vinde Tour de France, har sportens største budget og meget specifikt satser på den franske rundtur, er det dog værd at lette på cykelkasketten og anerkende den moral, der er nødvendig for at kunne ændre fokus langt inde i løbet.

Ender Real Madrid i Europa League, er der stadig kampe, der skal vindes, før man kan løfte pokalen – også selv om det er den forkerte pokal.

Blandt favoritterne blev der nok kørt ræs på den afsluttende stigning op til Glieres-plateauet med de modbydelige otte kilometers grusvej, men det var blandt de sekundære placeringer, der skete forskydelser. Adam Yates og Rigoberto Uran røg, og dermed fik Mikel Landa, der igen lancerede et stort holdbaseret angreb, lidt ud af anstrengelserne, da han kørte sig op på femtepladsen.

Primoz Roglic viste nærmest skræmmende styrke, da han satte sig frem på det føromtalte grusstykke og pløjede sig frem, som var det bare for at vise, at ingen skal gøre sig gule drømme. Den trøje er, hvor den skal være.

Noget skal gå galt, hvis ikke ...

Nu er alt så lagt op til den afsluttende enkeltstart med mål på La Planche des Belles Filles. Og det er stadig mere vanskeligt at forestille sig, at noget skal gå galt, hvis ikke Primoz Roglic skal krones som ny konge af Frankrig.

Forinden venter en dag, der meget vel kan blive afgørende for den grønne trøje, der har fået så fremtrædende en rolle i løbets udvikling. Terrænet er kuperet og drilsk i Jura-bjergenes dale, hvor det meste af dagen kommer til at forløbe.

Med en sent placeret sprint og 50 point på stregen ligner det en dag, hvor Bora-mandskabet skal bruge de sidste rester af kræfter på at sætte de andre sprintere og samtidig holde udbrud fra at stikke af.

Det skulle nok borge for ganske godt cykelløb.