Fuglsang og favoritterne fældet i spektakulært sidevindskup

Kostbar uopmærksomhed fik klassementet til at slå en kolbøtte, der kan blive afgørende i det lange løb.

Jakob Fuglsang under den 10. etape af Tour de France d. 15 juli 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEFF PACHOUD

Der kan være mange, lange, kedelige faser i et stort etapeløb. Dage, hvor borgfreden synes at have sænket sig, mens man arbejder sig frem mod den egentlige slagmark uden at være tilstrækkeligt i alarmtilstand.

Jakob Fuglsang og flere af løbets tungeste favoritnavne som Thibaut Pinot, Rigoberto Uran og Richie Porte vil tænke tilbage på de 217 kilometer fra Saint-Flour til Albi som et mareridt.

Det er tidligt at drage konklusionen. Men 10. etape kan vise sig at blive den måske mest afgørende, længe inden vi har ramt de høje bjerge og de tænderskærende tinder.

En lussing på et minut og 40 sekunder til Jakob Fuglsang og kompagni blev facit, da de med 32 km tilbage af etapen lod sig tage på sengen. Den danske Tour-udfordrer blev fanget i anden gruppe, da det ellers skovklædte landskab pludselig bød på åbne vidder og angrebsmuligheder i det, der er cykelsportens mest udsøgt forfinede våben, sidevindskørsel.

Det er den slags terræn, et belgierhold som QuickStep forstår at udnytte. Og Julian Alaphilippe i den gule trøje viste selv vejen ved at være indpisker i feltets spids. Altimens Ineos viste præcis, hvorfor man i den indledende del af Tour de France har luftet en forholdsvis lav holdprofil.

Det britiske superhold var der da det gjaldt, med maksimal satsning og indsats. Indover med tunge watt-baskere som Luke Rowe, Kwiatkowski, Van Baarle og Moscon til at lukke luft og moral ud af den desperate forfølgelse, der formede sig bagude med en stribe prominente navne på offerlisten.

Sådan agerer et hold, der har prøvet at vinde Tour de France seks gange med tre forskellige ryttere siden 2012. Og som efterhånden har prøvet at gøre det med flere facetter end Ineos’ renomme som hyperkontrollerende dødspatrulje lader ane.

»Jakob Fuglsang og Astana fremstod som de store tabere på mandagens etape«


I 2015 var Chris Froome drivkraften i en større gruppe, som på en stormomsust dag ved den hollandske kyst, fik ram på rivalen Nairo Quintana, der tabte knap halvandet minut efter en dag med sidevindssadisme.

Den lille colombianer endte med at tabe Tour de France med et minut og 12 sekunder det år og har aldrig siden været tættere på at vinde.

Det er i høj grad også en del af historien om det moderne Tour de France at kunne udnytte de situationer. Eller undgå at komme ud af dem som taber.

Jakob Fuglsang og Astana fremstod som de store tabere på mandagens etape. Ikke bare på grund af kaptajnens smertende tidstab, men fordi man som frygtet viste sig at være uden indre sammenhængskraft.

Tidligt på dagen havde Astana eller sat Magnus Cort frem den glohede asfalt i en form for bestræbelse på at holde Fuglsang ude af problemer. Det var ikke nødvendigvis nogen dårlig disposition, men det kræver selvfølgelig, at resten af holdet formår at være der, når der bliver stukket ild i butikken.

Det er sikkert en ringe trøst, at EF Education fik kørt deres trumfkort Rigoberto Uran halvt ud af tavlen. Endda efter at have åbnet sidevindskørslen, inden man kollapsede, da QuickStep og Ineos for alvor åbnede gasspjældet helt op.

Fuglsang raslede ud af top 10 og er nu mere end to minutter efter den forsvarende vinder Geraint Thomas og hans teamkollega, den colombianske komet Egan Bernal.

Det bliver en lang hviledag tirsdag på hotellet hos Fuglsang og Astana, som vil få alle muligheder for at gennemspole katastrofescenariet. Midt i miseren var det værd at huske på etapen til Albi som en af de mest mindeværdige i nyere tid. Selv om det næppe er en trøst for dem, der faldt i et af de klassiske Massif Central bagholdsangreb.