Fuglsang er rasende: 'Jeg er tom for ord!'

Jakob Fuglsang er bestemt ikke tilfreds.

For hvad der ellers i første omgang var en flot tredjeplads til danskeren lørdag, blev taget fra ham igen.

Og det er han bestemt ikke tilfreds med, skriver han i en story på sin Instagram-profil.

'Først kom jeg på podiet som nummer tre, så blev jeg revet af podiet, fordi Emanuel Buchmann kørte efter motorcyklen, da der var 300 meter tilbage,' indleder Jakob Fuglsang sit opslag efter Baskerlandet Rundt.

Adam Yates vandt løbet, og Jakob Fuglsang blev nummer tre - i første omgang også i det samlede klassement, fordi Emanuel Buchmann kørte forkert inden mål og sluttede syv sekunder efter Fuglsang.

Men efterfølgende Buchmanns fejl, og løbsarrangøren kom frem til, at han blev vildledt på ruten. Dermed blev tyskeren nummer tre, og Jakob Fuglsang mistede sin podieplads. Og det er han mildest talt tosset over.

'Jeg er tom for ord i forhold til hvor latterligt det er, og det er med sikkerhed sidste gang, jeg kører det her løb,' skriver en vred Fuglsang på Instagram.

Opdateres...