»Cordua & Steno«: Troels Lund og Jens Joel i debat om krav til velfærdslov

Rusland skruer ned for gassen, klimaaftale samler blå blok, Rangvid øjner økonomisk krise, V-krav til velfærdsaftale, unge dropper foreninger, behov for uafhængig sikkerhedspolitisk tænketank og tjekkisk valg kan udløse EU-afstemning i Cordua & Steno på Berlingske torsdag.

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

Gaspriserne er gået gennem loftet i Europa. Hvorfor? Er det Vladimir Putin, der spøger? Men benzinpriserne er også steget? Lige nu tanker man til 13 kroner literen i København. Hvorfor? Hvad gør vi, hvis det bliver en kold vinter? Vi spørger Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie.

Så kom den længe ventede klimaaftale for landbruget. Var det finansministeren, der var den store strateg eller bør man rose Troels Lund, V for sammen med de øvrige borgerlige partier at have lagt en god strategi, der fik Nicolai Wammen til at slippe de nødvendige penge til landbruget, sådan at blå blok gik med? Det taler vi om, mens vi forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.

Det er ikke kun energipriserne, der stiger. Det samme gør huspriser og aktiemarkedet indtil for nylig. Nærmer vi os igen en ny økonomisk krise? En del tyder på det, mener professor Jesper Rangvid fra CBS. Hvordan kan det ramme os og kan vi noget gøre ved det nu? Vi spørger Rangvid.

2. time

Regeringen er sendt en velfærdslov i høring. Den lov skal sikre, at politikerne forpligtes til hvert år som minimum at tilføre den offentlige sektor et antal milliarder, der svarer til presset på velfærden som følge af blandt andet flere ældre – også kaldet det demografiske træk. Men nu stiller Venstre krav for at stemme for. Debat mellem Venstres Troels Lund Poulsen og Socialdemokratiets Jens Joel.

Advarselsklokkerne burde bimle og bamle ude hos landets folkeoplysningsforbund, sportsforeninger og politiske partier. For de yngre generationer søger langt mindre end tidligere til de klassiske foreninger. Det skrev museumsdirektør Jane Sandberg, der sammen med Katrine Ebdrup Damgaard, tidl. direktør, Ungdomsbureauet, for nylig i Berlingske. Hvorfor er det et problem og hvad kan man gøre ved det? Jane Sandberg i studiet.

Peter Viggo Jakobsen-sagen viser, at Forsvarsministeriet kan tryne sikkerhedspolitiske eksperter, der udtaler sig om politisk betændte områder. Simpelthen fordi ministerier finansierer de fleste af de offentlige institutioner mv., der i dag beskæftiger sig seriøst om forsvars- og sikkerhedspolitik. Men i stedet bør Danmark få en politisk og økonomisk uafhængig forsvars- og sikkerhedspolitisk tænketank, der kan rådgive både regering og opposition. Tænketanken skal kunne kvalificere debatten uden at tænke på om den så bliver udflyttet eller får vrede opringninger fra politikere. Journalist Samuel Rachlin har for længst formuleret rammerne for sådan en tænketank.

Fredag går Tjekkiet til parlamentsvalg. Premierminister Babis er på vippen, og det er ikke blevet bedre efter, at hans økonomiske transaktioner fremgår af de lækkede Pandora-papers. Måske kan Babis blive reddet af de partier, der dog til gengæld kræver en folkeafstemning om EU? Vi spørger journalist Ota Tiefenböck fra netmediet Mr. East.

Hør tidligere afsnit her.