»Cordua & Steno«: Slut med at kulturen sidder og piller navle på statens regning

Slut med at kulturen sidder og piller navle på statens regning, Østrigs Frihedsparti er tilbage, debat om aktivt fravalg af organdonation, produktiviteten falder i sundhedsvæsenet og Frankrig strejker, mens intet gøres for at fastholde 50+-årige på arbejdsmarkedet i Cordua & Steno på Berlingske torsdag.

Torben Steno og Jarl Cordua. Foto: PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

Katrine Daugaard er sangerinde og Liberal Alliances nye kulturordfører. Hun har set branchen indefra, hvor mange ifølge Daugaard forventer, at de kan sidde og pille navle på statens regning. Hun vil rydde op i en branche, der er fuld af snobberi, og som har brug for økonomiske incitamenter.

Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via Berlingske eller på Facebook.

Det østrigske nationalkonservative Frihedspartiet, FPÖ, er på vej tilbage. Partiet, der tidligere har haft forbindelse til Putin, har netop vundet et valg i delstaten Niederösterreich med en fjerdedel af stemmerne. FPÖ er det eneste østrigske parti, der er direkte imod sanktioner mod Rusland, og det varsler skidt for opbakningen til Ukraine. Vi taler med freelancejournalist Christine Proksch fra Wien.

I dansk politik diskuterer man fortsat om Leopard 2-kampvogne skal afsted til Ukraine, mens regeringen netop har foreslået en inflationshjælpepakke til de mest trængte danskere. Vi skal også have uddelt en Fidusbamse til en dansker, der har markeret sig med et fornuftig forslag eller en begavet ytring.

Lyt til 1. time her:

2. time

Et borgerforslag, der vil indføre et aktivt fravalg af organdonation fra det 18. år, skal behandles af Folketinget. Regeringen er åben overfor at drøfte sagen, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), der nu indkalder til politiske forhandlinger. Hvad mener partierne? Vi tager debatten med Monika Rubin, Moderaterne og Lotte Rod fra De Radikale.

Produktiviteten har i de seneste år været faldende i sundhedsvæsnet, viser en rapport fra Sundhedsministeriet. Hvad skyldes det, og hvad kan man gøre for at ændre på det? Debat mellem direktøren for den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, og hospitalsdirektør Kristian Antonsen, direktør for Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler.

I Frankrig dyrker man for tiden nationalsporten, nemlig strejker. Det sker imod det pensionsforslag, som regeringen har foreslået. Et af de mere oversete problemer ved det franske arbejdsmarked er dog, at der intet bliver gjort for, at man fastholder folk over 50 på arbejdsmarkedet. Weekendavisens Frankrigskorrespondent Aske Munck analyserer.

Lyt til 2. time her:

Lyt til tidligere afsnit her:

Følg Cordua & Steno på mobil