»Cordua & Steno«: Skal folkeskoleelever have karakter for flid?

Flidskarakter, Frankrig vender tilbage, krigen mod stoffer er en sundhedspolitisk katastrofe, Per Stig om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Afghanistan, det kommende valg i Tyskland er en kamp om midten. Alt sammen i Cordua & Steno på Berlingske

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første time

Står det til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), skal folkeskolens elever udover en standpunktskarakter også have en karakter i flid. Fantastisk idé, mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Nej tak, mener Lotte Rod fra De Radikale. Vi tager debatten om forslaget.

Hør med fra klokken 10.05 på Cordua & Steno på Berlingske. Programmet kan høres live på Berlingske.dk og Facebook.

Vi skal også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager og vende ugens begivenheder i dansk politik, hvor regeringen fremlagde finanslov, K og R fandt hinanden i en alliance, og Inger Støjberg er på vej i Rigsretten.

Er Frankrig på vej tilbage? Amerikanernes exit i Afghanistan indvarsler en ny æra i NATO. Et fællesskab Frankrig lunkent har deltaget i. Franske tropper forlod Afghanistan i 2012 og i maj i år evakuerede man civile afghanere, der havde hjulpet franskmændene. Fransk atomkraft har gjort landet til foregangsland, når det gælder CO2-reduktion, og fødselstallet falder ikke ligeså hurtigt som i andre lande. Efter Brexit er investeringer væltet ind i Frankrig, som næste forår afholder præsidentvalg. En ny kandidat har meldt sig: Det er EUs Brexit-forhandler, Michel Barnier. Weekendavisens Aske Munck analyserer.

Anden time

Krigen mod stoffer er en sundhedspolitisk katastrofe! Det har absolut ingen effekt at kriminalisere mennesker med et afhængighedsforhold – tværtimod. Derfor skal Danmarks narkotikapolitik ændres. Det mener den radikale Thomas Rohden, der er kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden. Det bliver et klart nej fra De Konservatives retsordfører, Britt Bager, der ikke vil legalisere narkotika. De to mødes i debat.

USAs præsident, Joe Biden, vil ændre USAs fremtidige rolle i verden. På hvilken måde vil eller bør det ændre dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Vi spørger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Det højtråbende nye højre i tysk politik er marginaliseret, og frygten for ekstremisme er stærkt overdrevet. I virkeligheden foregår den politiske kamp på midten, som i øvrigt er rykket markant til venstre. Sådan lyder er analysen fra Moritz Schramm, lektor på tyske studier ved Syddansk Universitet. Han er aktuel med en ny bog om tysk politik med titlen: »Kampen om midten – tysk politik i det 21. århundrede«.

Du kan høre tidligere afsnit herunder: