»Cordua & Steno«: Man må ikke dø mere

Man må ikke dø mere, Astrid Krag vil skrotte ældrelovgivningen, Danmarks kriseberedskab er sakket bagud i 30 år, Lykke Friis om fornyet fransk-tyske akse sætter kursen for EU og debat om regeringens positive vision for EU-samarbejdet i Cordua & Steno i Berlingske torsdag.

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

Skrot ældrelovgivningen og begynd forfra! Lad kommunerne bestemme selv og giv mere frihed til at levere bedre ældrepleje, varslede statsministeren i nytårstale. Det skal væres slut med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det lyder herligt, men hvordan vil regeringen så sikre, at de ældre får den nødvendige ældrepleje? Vi taler med social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via Berlingske eller Facebook.

Coronakrisen har afsløret afgørende svagheder i kriseberedskabet. I 30 år har vi herhjemme høstet fredsdividenden efter Den Kolde Krig, mens nabolandene har investeret i beredskabet. Danmark ligger lavt i sammenligning med kriseberedskabet i både Norge og Finland. Det fremgår af en frisk analyse skrevet af Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og medforfatter Alexander Høgsberg Tetzlaff, som begge kommer i studiet.

Varslede statsministeren en ny mere positiv EU-politik? I nytårstalen siger statsministeren, at Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent og EU skal være en klimaunion. Det diskuterer vi med Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel og Venstres EU-ordfører Kim Valentin.

Følg Cordua & Steno på mobil

2. time

Så skal vi vende årets første uge i dansk politik, hvor vi nærmer os en afgørelse i formandsvalget i DF og tale videre om statsministerens nytårstale, hvor vi kan se frem til grønne indenrigsfly. Det må da begejstre Torben Steno? Jarl Cordua ser et sammenbrud i alliancen mellem nationalisterne i dansk politik og venstrefløjen.

Tyskland har fået en ny regering, og Frankrig har overtaget EU-formandskabet. Begge lande har i december bekræftet, at den fransk-tyske-akse i EU-samarbejdet består. Men hvor vil aksen føre EU hen? Analyse af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Hvorfor må man ikke dø mere? Det spørgsmål, stiller overlæge Morten Ziebell i en kommentar i Altinget. I Danmark må vi for alt i verden ikke dø, og da slet ikke af corona – heller ikke, hvis man for længst er mæt af dage. Men vi bliver nødt til snart at acceptere, at vi alle skal dø, mener Ziebell, som påpeger, at det ikke altid er hospitalsvæsnets skyld, når ens pårørende dør.

Følg Cordua & Steno på mobil