»Cordua & Steno«: Lars Løkke om fremtidens offentlige sektor

Dansk politik efter KV21, exit Thulesen Dahl, virkningsløs cykelinfrastruktur, Lars Løkke om fremtidens offentlige sektor, Pia Olsen Dyhr vil af med forsvarsforbeholdet, og de tysksindede har erobret en borgmesterpost i »Cordua & Steno« torsdag.

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

Kommunalvalget er overstået. Det har allerede ført til selvransagelse hos flere af taberne. Ikke mindst hos DF, hvor Kristian Thulesen Dahl har valgt at trække sig om formand. Vi taler om valget og analyserer de politiske konsekvenser, det får på Christiansborg.

Hør med live i »Cordua & Steno« på Berlingske eller Facebook fra klokken 10.05.

Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Flere partier især på venstrefløjen har længe krævet, at staten bruger penge på cykelinvesteringer. Men Vejdirektoratets egen analyse af cykelpuljer 2009-2014 viser beskedne effekter for cykelsikkerheden eller udbredelsen af cykling til trods for, at man i perioden gav 717 millioner kroner i statsligt tilskud. Overordnet kan det dog ikke påvises, at det er blevet mere udbredt eller sikkert at cykle. Det skrev to professorer og en lektor fra DTU management i et debatindlæg i Berlingske mandag. En af dem, professor Jeppe Rich, er med i studiet for at uddybe forfatternes pointer.

2. time

Hvad vil blå blok egentlig med den offentlige sektor? Har man et mål med den? Hvordan skal den indrettes? Skal den vokse eller skæres ned? I denne uge spørger vi De Moderates leder, Lars Løkke Rasmussen, MF og tidligere statsminister.

Danmark bør droppe forsvarsforbeholdet i EU. Det skrev SFs formand, Pia Olsen Dyhr, i en kronik i Politiken. Dyhr er med i studiet for at forklare, hvorfor SF, der i sin tid var med til at udvirke forbeholdet efter Maastricht-afstemningen i 1992, nu vil af med det igen.

Ved kommunalvalget tirsdag vandt de tysksindedes parti, Slesvigsk Parti, borgmesterposten i Tønder. Hvad vil de gøre med den nye store indflydelse? Hvordan vil borgerne mærke forskel, at en tysksindet sønderjyde, Jørgen Popp Pedersen, nu sidder i borgmesterstolen?

Følg Cordua & Steno på mobil