»Cordua & Steno«: Hvorfor skulle socialdemokraterne ikke fortsætte den populære håndfaste statsstyring?

Danmark åbner til fortsat håndfast statsstyring, dansk lyder hæsligt, identitetspolitik er udtryk for liberalisme, indgreb kan sikre kristne på asylcentre og kanslerkandidater klar til tysk forbundsdagsvalg i »Cordua & Steno« på Berlingske torsdag.

»Cordua & Steno« – hør med live på berlingske.dk eller lyt med senere i Podimo eller 24syv-appen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr

1. time

Danmark åbner igen, efter at coronarestriktionerne så småt bortfalder. »Men til hvad?« spørger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (S). Socialdemokratiet har opdaget, at håndfast statsstyring er populært, så hvorfor skulle det ikke fortsætte? lyder hans analyse. Hvad svarer regeringen på den kritik? Debat mellem Per Stig Møller og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

Hør Cordua & Steno på Berlingske live klokken 10.05 på berlingske.dk eller Facebook.

»Dansk lyder hæsligt, og ingen forstår, hvad vi siger. Svenskere og nordmænd har for længst opgivet at forstå dansk, snart forstår vi heller ikke selv, hvad vi siger. Problemet er, at vi sjusker med vores eget sprog.« Det skrev historiker og forfatter Henrik Jensen for nylig i en klumme i Jyllands-Posten. Vi taler med ham om, hvordan det er kommet så vidt.

2. time

Er identitetspolitik et udtryk for liberalisme? Diskussion mellem Anna Libak, Weekendavisens udenrigsredaktør og tidligere folketingskandidat for Venstre og Rasmus Ulstrup Larsen, nationalkonservativ debattør og forfatter samt politisk konsulent for Nye Borgerlige.

Politikerne har grebet ind over, at LGBT+-personer møder chikane på landets asylcentre. Men hvad med kristne asylsøgere, der også udsættes for chikane? Hvad gør myndighederne for at løse det problem? Vi spørger medlem af rådet for etniske minoriteter, Christian Marcussen, om, hvor stort problemet er, og hvad han mener, regeringen bør gøre ved det.

I Tyskland har både De Grønne og De Konservative valgt deres kanslerkandidat. En ny frisk måling spår De Grønne et valg, der gør partiet større end De Konservative i CSU/CSU. Vi får en analyse af vores Tysklands-medarbejder, Siegfried Matlok.