Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
1. time
Regeringen vil afskaffe store bededag for at finansiere især fremrykningen af flere udgifter til genopbygningen af Forsvaret. Ved at arbejde mere så ryger der flere penge i statskassen, men der er dog et problem. Der er ingen empiri, der kan understøtte argumentet. Det mener blandt andre overvismand Carl Johan Dahlgaard, der tvivler på, at forslaget får en langvarig effekt på folks arbejdstid. Overvismanden er gæst i programmet.
Det er klokken 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via Berlingske eller Facebook.
Bør EU i fremtiden kunne træffe udenrigspolitiske beslutninger med flertalsafgørelser? Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gjort sig til talsmand for. Socialdemokratiets Europa-ordfører, Henrik Møller, er positiv, mens Liberal Alliances EU-ordfører, Alexander Ryle, er skeptisk. Debat i studiet.
Vi skal også tale om ugen i dansk politik og uddele »Ugens Fidusbamse« til en værdig modtager.
2. time
Morten Dahlin er Venstres politiske ordfører. Hvad har han af forventninger til den nye SVM-regering, som hans eget parti er en del af? Hvad siger han til kritikken af regeringsgrundlaget, og hvor ser han Venstres politik blive udfoldet?
Den franske regering foreslår som led i en ny pensionsreform at hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år, men det er ikke populært. Slet ikke hos fagforeningerne, der varsler strejke. Analyse af Weekendavisens Frankrigs-korrespondent, Aske Munck.
Christiansborg stod igen på den anden ende tirsdag, da Nye Borgerliges stifter, Pernille Vermund, meddelte, at hun i løbet af 2023 træder tilbage som formand for partiet. Hvad betyder det for det lille nationalkonservative højrefløjsparti? Er det lukningstruet, som kommentatorer spår? Vi får en analyse af partiets situation og en kortlægning af de forskellige politiske strømninger, der findes i Nye Borgerlige, når partiets tidligere pressechef Lars Kaaber kommer i studiet.
Lyt til dagens afsnit her:
Lyt til tidligere afsnit her: