»Cordua & Steno«: Er det realistisk, at storbyer kan blive klimaneutrale?

Tvivlsomt om København kan blive CO2-neutral i 2025, reformudspillet og manglen på arbejdspladser, dansk luftfart efter covid-19, Matlok om udsigten til CDU-katastrofe og MEP Linnea Søgaard-Lidell om EUs planer om klimatold i Cordua & Steno torsdag

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

København har erklæret, at byen i 2025 vil være verdens første CO₂-neutrale hovedstad. Men kan en storby overhovedet være klimaneutral? Svaret afhænger af, hvordan man definerer neutralitet, og hvordan man opgør CO2-udledningen. Debat mellem Jens Olaf Pepke Pedersen cand.scient., ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU Space og SFs gruppeformand på Københavns Rådhus Klaus Mygind, der er medlem af kommunens teknik og miljøudvalg.

Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via berlingske.dk eller facebook.com

Det tyske konservative parti CDU er gledet under 20 procent i vælgeropbakning for første gang i meningsmålingsinstitutternes levetid, og nu er Angela Merkel gået i brechen for sin efterfølger som CDUs kanslerkandidat. Armin Laschet, som hun nu mere højlydt end tidligere anbefaler vælgerne. Kommer anbefalingen for sent? Vil det ændre noget? Programmets mangeårige Tysklands-medarbejder Siegfried Matlok analyserer den tyske valgkamp, der ikke er set mere spændende i mange år.

Vanen tro skal vi finde en modtager af Ugens Fidusbamse og vende udviklingen i dansk politik, der har budt på et nyt reformudspil fra regeringen.

2. time

Dansk luftfart står i skyggen af de kommende års plan, der udbygger vejnettet og jernbanerne. Hvad skal der ske med dansk luftfart post-covid-19 og i klimaudstillingens tidsalder? Skal man lukke flyruterne? Debat mellem MF Niels Flemming Hansen, konservativ transportordfører og Claus Lassen, lektor ved Aalborg Universitet, der står i spidsen for forskningsprojektet – Airmind.dk. – om dansk luftfart.

EU har planer om en klimatold. Den skal forhindre EUs erhvervsliv at blive udkonkurreret, så produktionen af stål, aluminium, cement, elektricitet og gødning ikke flytter ud af EU i takt med at prisen ved at udlede CO2 stiger gennem EUs kvotesystem. Men kan EU risikere en handelskrig med USA og andre lande? Vi taler med medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Linnea Søgaard-Lidell om EUs planer for en klimatold, som især får opbakning fra Frankrigs liberale præsident Emmanuel Macron.

Så barslede regeringen endelig med sit længe ventede reformudspil. Men møder udspillet udfordringerne, som samfundet står overfor nu med mangel på arbejdsplads? Og hvor blev 2. Generationsreformerne af? Debat med Socialdemokratiets politiske ordfører Jeppe Bruus.

Du kan høre tidligere afsnit herunder.