»Cordua & Steno«: Bør Venstre gå i regering med Mette Frederiksen?

Venstre bør ikke spise skovsnegle i Mettes hule, ti krav til V for at gå i regering med S, fire præsidentvalg i 2024 afgør Danmarks sikkerhedspolitik, tre østeuropæiske EU-lande kræver adgang til Schengen-området, Bidens handelspolitik er lige så benhård som Trumps – i Cordua & Steno på Berlingske torsdag.

Torben Steno og Jarl Cordua. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. time

Venstre skal holde sig fra at gå i regering med Socialdemokraterne, for man risikerer at ofre partiets sjæl og troværdighed, hvis man begynder at spise skovsnegle i Mettes hule. Det skriver to V-profiler i Altinget. Vi taler med den ene af dem, som er Cille Hald Egholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre.

Det er klokken 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno eller www.facebook.com/corduaogsteno.

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, er ikke begejstret for tanken om en SV-regering, men hvis det skulle ske alligevel, så oplister han en række krav til en borgerlig reformpolitik, der går langt længere end den, som V gik til valg på.

Vi vender udviklingen i dansk politik i en uge, hvor regeringsforhandlingerne gik ind i en ny fase, og hvor der igen blev ommøbleret i Folketinget, da Moderaternes nyvalgte folketingsmand Kristian Klarskov trak sig fra arbejdet efter første møde med en kritisk presse. Og så skal vi forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Lyt til 1. time her:

2. time

I 2024 bliver der afholdt fire præsidentvalg, der alle får stor betydning for dansk sikkerhedspolitik og den globale forsvars- og sikkerhedspolitik. Analyse af Kristeligt Dagblads udenrigskommentator Jens Worning.

Tre EU-lande – Rumænien, Bulgarien og Kroatien – med 25 millioner mennesker forventer efter ti års ventetid at blive lukket ind i det grænseløse Schengen-område. Det er EU-Kommissionens ønske, men lande som Holland og Sverige stritter imod. Det hele skal aftales på et ministermøde 8. december. Vi får en analyse af Ditte Marie Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

Joe Biden fører stort set den samme benhårde handelspolitik som forgængeren Donald Trump. Han er bare høfligere. Dansk Erhvervs landechef i USA, Søren Friis Larsen, gør status over, hvad det netop overståede midtvejsvalg får af betydning for bekæmpelse af inflationen, handelspolitikken, klimapolitikken og for dansk erhvervsliv, hvor USA de seneste år er blevet Danmarks største samhandelspartner.

Lyt til 2. time her:

Følg Cordua & Steno på mobil

Lyt til tidigere episoder her: