»Cordua og Steno«: Hvad gør Venstre nu efter coronakrisen, Sophie Løhde?

Sophie Løhde om Venstres fremtid, præsidentvalg i Polen, fælles borgerlig front mod identitetspolitikken, stop trafikal egoisme, og Thomas Funding uddeler Årets Sommerfidusbamse i »Cordua & Steno« på Berlingske torsdag kl. 10.05.

»Cordua & Steno«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

1. time

Det er tid til sæsonens sidste udgave af »Cordua og Steno« inden sommerferien. Vi er tilbage i begyndelsen af august.

Et spændende præsidentvalg i Polen står for døren, der bliver en vigtig strømpil for retningen i den politiske udvikling i landet. Vi får en analyse af vor mand i Warzsawa, Michael Hardenfelt.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, er i studiet til en snak om den forgangne politiske sæson, der blev noget anderledes end forudset. Hvor står Venstre og det borgerlige Danmark her efter første del af coronakrisen?

Vi vender den seneste uges udvikling i dansk politik, afslutningsdebatten og et meget omtalt indlæg af Uffe Elbæk. Og så skal vi uddele sæsonens sidste Fidusbamse.

2. time

Borgerlig debattør og sognepræst Kathrine Lilleør opfordrede for nylig i Berlingske til en fælles borgerlig danmarksfront mod identitetspolitikken, der skyller ind over landet. Hvad siger Birgitte Bergman fra de Konservative til det? Hvad er man helt præcist imod, og hvordan skal det samarbejde fungere i praksis?

Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, gør noget, mange flere borgerlige politikere burde bruge mere tid på, mens de er i opposition. Han skriver bøger. Om trafikpolitik. Den seneste hedder »Stop trafikal egoisme«, der også indeholder konkrete politiske forslag til at nå målet. Kristian Pihl vil blandt andet have et egentligt færdselspoliti. Hvorfor det?

Traditionen tro slutter vi med uddelingen af Årets Sommerfidusbamse til en markant folketingspolitiker, der virkelig har slået igennem i årets løb. Vanen tro overlader vi det 100 procent til vores inviterede kommentator at beslutte, hvem der skal modtage Sommerfidusbamsen 2020. I år er det overladt til politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding at pege på en vinder.

Hør tidligere afsnit her.