Vestas får stor ordre i USA

Vestas har fået en ordre på 56 stk. V80-1,80 MW (100 MW) vindmøller til levering i tredje kvartal 2007 til Smoky Hills-projektet i staten Kansas, oplyser Vestas.

Ordren påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2007.

Ordren er modtaget fra ENEL North America, som er et af de største selskaber i Nordamerika, der ejer og driver kraftværker fra vedvarende energi.

Vestas skal levere, installere og sætte de 56 vindmøller i drift, og ordren indeholder ligeledes en femårig vedligeholdelses- og serviceaftale.

- Hos Vestas glæder vi os over at sikre endnu en ordre fra ENEL, og vi ser frem til udbygge vores samarbejde i Nordamerika. Vi anser ENEL for at være et af verdens vigtigste elselskaber, og det er positivt at følge ENELs vækststrategi inden for vindenergibranchen, siger administreredne direktør for Vestas Americas Jens Søby og fortsætter:

- Vi glæder os ligeledes meget over, at store internationale elselskaber nu indgår langsigtede aftaler på det Nordamerikanske marked.

RB-Børsen