Terrorlov kan udløse bøderegn til restauratører

Åbne netværk? Fra 15. september kan der udstikkes bøder til alle cafeer, campingpladser og havne, som ikke kan stille med data om, hvem der har brugt deres trådløse net. Men det er umuligt at få oplyst, hvilke data, der egentlig skal gemmes.

Landets omkring 2.100 cafeer, havne, messer og forretninger, som udbyder internetadgang via såkaldte hot spots, har i disse uger travlt med at sikre sig mod kriminalitet.

Ikke kun mod potentielle terrorister blandt kunderne, men også mod at de selv bliver ufrivilligt kriminelle, når logningsbekendtgørelsen træder i kraft 15. september i år.

Risikoen for det sidste er ganske nærværende, for opgaven med at opfylde bekendtgørelsens krav om logning af internettrafik i yderste led, ser ud til at blive meget vanskelig. Det mener flere organisationer og fagfolk, som ErhvervsBladet har talt med.

Efter nævnte bekendtgørelse, og vejledningen hertil, kan man ikke læse, nøjagtig hvilke data de lokale udbydere af hot spots skal gemme.

Alligevel bliver det i bekendtgørelsen slået fast, at overtrædelser sanktioneres med bøde af politiet.

- Det er uklart, om cafegæsterne skal op til baren og lade sig registrere med ID, inden de logger på nettet, eller om det er nok, at netværket bare kan registrere pc'en, siger Jens Zimmer Christensen, bestyrelsesmedlem i Horesta.

Justitsministeriet har ikke svaret, selv om der er stillet spørgsmål fra cafeernes og butikkernes brancheforeninger Horesta og Dansk Erhverv, og flere udbydere af trådløse hot zones, herunder TDC, Powernet og Cloud.

Ministeriet vil heller ikke udtale sig til ErhvervsBladet om det konkrete spørgsmål. I en mail fra fuldmægtig Frank Mathiesen, Justitsministeriet, henvises kun til selve teksten i den bekendtgørelse og vejledning, som alle sidder med i hånden i forvejen.

Trussel mod retssikkerhed
- Det er en trussel mod retssikkerheden, at myndighederne her en måned før loven, der hjemler bøder, ikke er i stand til at vejlede os,repræsentanterne for branchen, siger Jens Zimmer Christensen, bestyrelsesmedlem i Horesta.

Det er ikke reglerne, han er imod. Han mener blot, at det mindste, myndighederne kunne gøre, er at fortælle, hvad der forventes af "teleudbyderne," der altså også omfatter cafeer, butikker, hoteller og andre, der udbyder teleydelser til "slutbrugere."

Udbyderen af hot spots, Cloud, kan heller ikke få svar.

- Ministeriet henviser os bare til vores advokat, der så kan tolke på dét, der står i bekendtgørelsen, siger firmaets salgsdirektør Johan Tilly. Cloud leverer blandt andet hotzones for McDonalds og Nyhavns handelsforening, og er til stede i det meste af EU.

Ingen persondata
Firmaet har valgt at følge den samme metode, som andre steder.

- Vi registrerer tid, sted, IP-adresse og bruger-id, siger Johan Tilly og afviser dermed, at det er nødvendigt at gemme data om selve personen, der betjener og styrer pc'en eller den bærbare, der er logget på det pågældende hot spot.

Af samme overbevisning er TDC's telechef Mogens Ritz-holm Petersen.

- Det kan aldrig blive forbudt at udbyde anonyme tjenester. Reglerne kræver heller ikke, at vi skal gemme oplysninger, som aldrig kommer ind i vores system, siger Mogens Ritzholm.

Hos udbyderen Powernet er holdningen en anden. Her mener den ansvarlige Per Hansen, at alle der logger på et hot spot skal registreres med ID i cafeen, havnen eller butikken forinden.

Det samme siger hans advokat Niels Christian Ellegaard, Plesner Svane Grønborg, som Horesta har bedt holde et oplæg om emnet for sine medlemmer. Det er i øvrigt også sådan, italienerne har valgt at forstå de EU-baserede terrorkrav, oplyser Jens Zimmer Christensen.