Øvlisen efter tæppefald

Til nytår forlader Mads Øvlisen sin post som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, og det gør han med lige dele vemod og lettelse – og en enkelt tåre. For sådan går det, når man som Øvlisen satser sin sjæl på stærke holdpræstationer og et altædende engagement. Læs et uddrag af portrættet, som Berlingske Nyhedsmagasin bringer fredag

Ambitiøs som altid, adræt som en mand med den halve alder, møder vi 67-årige Mads Øvlisen på Det Kongelige Teater et par dage efter hans udnævnelse af en ny teaterchef.

Pressens omtale af valget er endnu ikke nået de mandshøje opslagstavler med “Nyt fra marketing” i teatrets brede korridor op til administrationen. Men presseudklippene skal nok komme om udnævnelsen af departementschef Erik Jacobsen som efterfølger til Michael Christiansen, som Øvlisen har team’et udbytterigt med i snart otte år. Ikke et valg, der fik kulturpressen til at falde i svime. Ja, Berlingske Tidende kaldte det ligefrem “et sikkert men kedeligt valg”. Og det er ikke et ordvalg, der normalt bruges om Mads Øvlisens gøren og laden.

Tidligere har han med gennemtænkt vovemod og visionære sværdslag udpeget nye topdirektører. Sådan var det, da han fandt sine to unge kronprinser i Novo Nordisk – Lars Rebien Sørensen og Steen Riisgaard. Og sådan var det, da han nærmest intuitivt besluttede sig for, at det var Jørgen Vig Knudstorp, der skulle bringe Lego flot.

Det er alle valg, der taler godt til Øvlisens lidt krøllede hjerne, hvor følelsen giver skarp konkurrence til de strenge rationaler. For selv om Øvlisen har været bannerfører for, at selv bløde værdier skal kunne måles og dermed tælle med på bundlinjen, så er det aldrig de store regneark, han har hængt i. Øvlisen er om nogen en leder, der lytter med hjertet – også når det pludselig kommer helt op i halsen på ham og skaber ravage.

Allerede nu kan han forudse, at når han og Lise den 31. december går hjem fra nytårsforestillingen, vil han have “en meget flad fornemmelse”.

“Men jeg vil også gå herfra og være glad over, at så meget trods alt lykkedes. Men på samme måde, som jeg ikke savner Novo Nordisk, kommer jeg ikke til at savne Det kgl. Teater…fordi…”

Stemmen knækker, og Øvlisen forsøger at blinke den tåre væk, som har samlet sig i øjenkrogen.

"…det er blevet så væsentlig en del af mig…”

Sådan er forholdet også til Novo Nordisk, denne “fantastiske rejse” som Øvlisen gerne omtaler sine 28 år på Novo.

Læs portrættet i fuld længde i Berlingske Nyhedsmagasin fredag

Læs mere på bny.dk